”Efter al sandsynlighed” er den femte bog på dansk om forsvarsadvokat Guido Guerrieri. Men kronologisk er det faktisk den første i serien, og forlaget skal have tak for at give den lune italieners fans begyndelsen på historien. Her får vi lidt af forklaringen på den tristesse, der fra tid til anden rammer forsvarsadvokaten. Den beror især på en ulykkelig skilsmisse, og så kan vores hovedperson have det lidt svært, rent eksistentielt, med sit erhverv som forsvarer. Det er ikke alle mistænkte, der er lige attraktive at forsvare, men der skal jo brød på bordet – eller måske snarere parmesan på pastaen.

I ”Efter al sandsynlighed” er der dog ingen grund til moralske kvababbelser. En ung afrikansk gadehandler er sigtet for at have bortført og myrdet en lille dreng, som han ved flere lejligheder har været i dialog med. Han er ifølge et vidne set i nærheden af drengen tæt på tidspunktet for dennes forsvinden, og politiet finder et billede af drengen og børnebøger i den anklagedes bolig. Det efterlader ingen tvivl – afrikaneren er skyldig. Guerrieri har svært ved at trænge ind i sagen. Engagementet og livsglæden mangler. Men gradvist vrister han sig ud af depressionens skygge, kæmper sig ind i sagen og bygger gradvist sit forsvar op.

Man skal læse bogen for de stemningsfyldte beskrivelser fra livet i det sydlige Italien, for dens personkarakteristikker og for beskrivelserne af retssystemets krinkelkroge. Det er ikke kønt syn, der møder én i beretningerne om retsvæsenet, som forfatteren kender indefra efter mange år som antimafiadommer. Krimiplottet fylder ikke meget, men det gør ikke noget, for personer og parallelle fortællinger er interessante uden det store drama.

”Efter al sandsynlighed”, Gianrico Carofiglio, Hr. Ferdinand, Oversat af Marie Andersen, 312 sider, 2016.