// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anders Winkel Hjelm Nielsen: Den gale galakse 1 – Ondskaben vågner
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Anders Winkel Hjelm Nielsen: Den gale galakse 1 – Ondskaben vågner

Skrevet af den 5. november 2016 – 07:32Ingen kommentarer

“Kraniet flækkede i to, og blod, hjernemasse og andre safter sprøjtede ud på jorden og op ad rumskibets vægge og Lumbazors pels.”

Nørden Peter og hans gode veninde Hyori fra klassen går en dag i skoven. Det bliver starten på noget af et eventyr. For i skoven møder de en bamselignende skabning, som er alt andet end nuttet! Men det ved Peter selvfølgelig ikke til at starte med, så han tager skabningen med hjem.

Det er en sjov bog og jeg kom til at tænke på film, da jeg læste den. Måske fordi den dannede billeder i mit hoved eller fordi tempoet er oppe. Men jeg ved ikke, om jeg ville turde se filmen! Der er nemlig skruet op for splat, blod og spænding og bogen er ikke til sarte læsere. Forfatteren skriver dog også, at målgruppen er børn fra 12 år og op. Forsiden kan måske godt få nogen til at tro, at yngre læsere kan være med, men det er kun hvis, du vil have din nattesøvn spoleret!

Forfatteren har skabt et særligt alfabet i bogen, som skal bruges til at oversætte i løbet af læsningen. Det synes jeg var ret fedt. Altså det er ikke hele bogen, der er skrevet efter det alfabet, bare rolig.

Fortællerstemmen bliver jeg også nødt til at nævne, fortælleren giver nemlig kommentarer til læseren af og til og det er sjovt.

Ondskaben vågner er den første bog i serien fra den nordjyske debutant. Jeg var godt underholdt i selskab med Peter, Hyori og det bamselignende monster. Bogen har en åben slutning, så lander næste bind i nærheden af mig, samler jeg det gerne op.

Anders Winkel Hjelm Nielsen, Den gale galakse 1, Ondskaben vågner, Juli 2016, 164 sider, Books on demand.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.