// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Charlotte Thorhauge og Betina Hundebøll: Pudderpower – If you can’t join them, beat them
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Charlotte Thorhauge og Betina Hundebøll: Pudderpower – If you can’t join them, beat them

Skrevet af den 23. august 2016 – 07:02Ingen kommentarer

Gæsteanmeldt af Signe Ørsted Pedersen, 12 år.

Alt for længe har Tove været nul og niks. Hende der står næstnederst på modelisten, og hende som ingen nogensinde ville tro kunne komme op i bare top 10.

Ifølge Tove skyldes dette hendes veninde Nova. Men en dag får Tove en chance for at ændre sit liv, da hendes mor og far får solgt deres, ifølge forældrene, ret så fantastiske firma til nogle amerikanere. De bliver nødt til at rejse til Oklahoma for at starte produktionen op, Tove får tilbuddet om at rejse med, men hun vil hellere bo hos oldemor Tut, så Tove skal starte på Fjordbæk skole.

Da Tove ankommer til oldemor Tuts hus, efter en lang og hård bustur, er lyset slukket. Der er ingen i huset og ingen i haven. Men heldigvis er naboen hjemme, og hun fortæller at oldemor Tut er kommet på hospitalet, men at der ligger en nøgle under en krukke ved trappen. Tove takker nabokonen og låser sig ind.

Efter et par lange nætter og en masse lange besøg på hospitalet, bliver det den sidste uge i efterårsferien og ugen før første skoledag. Tove vil ændre sin plads på modelisten og begynder nu for alvor at sætte sig i karakter. Efter flere timer foran spejlet og store mængder pudder, lipgloss og blonde hair extensions er Tove, nu kaldet Love, klar til at vise sig for Fjordbæk skole, for nu er det hende, der er modedronningen…

Pudderpower er en god bog med mange ”budskaber”. Den kommer rundt om områder som håb og drømme, venskaber og fjendskaber, fællesskab og ensomhed, og om en person, der bare stræber efter at blive accepteret. Det er helt klart en bog man selv kunne blive inspireret af og leve sig ind i. Bogen er godt skrevet og indeholder nogle gode udtryk.

Charlotte Thorhauge og Betina Hundebøll: Pudderpower – If you can’t join them, beat them, 270 sider, Forlag Muusmann, Juli 2016.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.