Tigerbjerget er en krimi-thriller, der er giver anledning til, at man trækker på smilebåndet. For selv om der er adskillige mord, en dunkel fortid og onde gerninger, så er tonen let, sjov og til tider ironisk. Det er dejligt forfriskende.

Den gamle lensgreve og patriark Erich August Broch ejer godset Brochenborg, som har været i familiens eje i generationer. Godset har specialiseret sig i en stor dyrepark med vilde dyr for at overleve økonomisk ikke ulig Knuthenborg Safaripark.

Lensgreven Erich er ikke nogen rar mand, og han har rigtigt meget på samvittigheden: mord, en meget ulykkelig hustru og klemte medarbejdere. Og måske et eller andet med 2. verdenskrig? Måske er det derfor, at han ender sine dage i sin egen dyrepark nedenfor Tigerbjerget, i det område hvor de store sibiriske tigre lever. Måske er det et uheld? Politiet bliver tilkaldt, for at undersøge sagen.

Der er flere, der kan have noget med dødsfaldet at gøre. Der er Elizabeth, som er ansat som chefzoolog, men som pga. besparelser, får mindre og mindre tid med dyrere og mere at gøre med administration. Der er Peter, som også arbejder på godset og som i al hemmelighed er kæreste med Elizabeth. Der er Kristian, som lige pludselig får at vide af sin døende mor, hvem hans rigtige far er. For ikke at tale om Stine, der arbejder på godset med at tage sig af greven, Jácob som jæger gamle nazister, Janus, som arbejder på et kommunikationsbureau med en kommunikationsstrategi for godset, den ulykkelige levngrevinde Henriette og andre der har tilknytning til Erich.

De har alle noget i klemme, og gennem deres historier får vi den grufulde sandhed om Erich og hans liv som bl.a. indeholder en fortid, hvor unge kvinder forsvandt på mystisk vis.

Tigerbjerget er en krimi om magt og ondskab, det er god underholdning, og jeg nød i den grad tonen i bogen.

Nis Jacob, Tigerbjerget, Forlaget Jacobs Press, 339 sider, maj 2016