I Tearling er al moderne viden gået tabt. Lægevidenskab og IT er ikke-eksisterende. Arkitekturen, våbenproduktionen og samfundsindretningen er forfaldet til middelalderlige standarder. Det vil den nye dronning Kelsea Raleigh imidlertid ikke finde sig i. Hun vil have bøger og uddannelse tilbage, men først må hun afskaffe slaveriet, standse eller vinde en krig over det langt mere avancerede nabo-dronningedømme og samtidigt undgå at blive slået ihjel af sine mange fjender.

Dronningen af Tearling er sløv i optrækket. Det varer længe før Kelsea for alvor manifesterer sin magtposition, men da hun endelig gør det, begynder tingene at tage fart. Den indtil da lidt intetsigende hovedperson, vokser med opgaven og bliver en ægte heltinde – god og barmhjertig, men også stålfast og med et voldsomt temperament. Samtidig udvider plottet og persongalleriet sig gevaldigt, hvorfor bogens sidste to tredjedele langt overskygger den træge start.

Kapitlerne indledes med uddrag fra forskellige historiske værker fra fortællingens univers, der desværre er lidt for håndfast pædagogiske til at forklare læserne, hvad det er meningen, vi skal lære i næste kapitel. Det er et barnagtigt træk, som passer dårligt sammen med det, der ellers serveres i form af brutale voldtægter af mindreårige, udpenslet vold og blodige magiske ritualer. Det er en frygtelig historie, hvor gode mennesker lider, og onde mennesker er selvoptagede sadister totalt blottede for empati. Så meget desto mere tilfredsstillende er det at læse om Kelseas krig imod dem.

Jeg håber, at de næste to bind udbygger baggrunden for Tearling-riget. Det lader til at en stor gruppe mennesker er rejst med skib fra Amerika for at starte forfra – den store udvandring. På rejsen sank skibet med lægerne og deres udstyr, hvorfor medicinfaget er så godt som forsvundet. Men det forklarer ikke hvordan samfundet, der befinder sig i det 24. århundrede, er faldet så langt tilbage, at ingen kan læse, at man kæmper med bue og sværd og at enevælden er genindført. Forklares dette tilstrækkeligt i de næste bøger, og holdes det generelt høje niveau, er Johansens debuttrilogi både episk og velskrevet.

Erika Johansen, Dronningen af Tearling, People’s Press, april 2016, 456 sider