Paris, l’art et l’amour. Scenen er helt igennem klassisk parisisk, og du kan både høre, se og dufte Paris, mens du læser.

Vi møder Olivier, der er professor på et universitet og lever med sin kæreste Sylvie og Fie, der er udvekslingsstuderende fra Holland. Deres veje krydses og pludselig bliver relationen en anden end den faglige. Åh, hvor forudsigeligt tænker du måske. Læreren og eleven – verdens største kliché. Men det er ikke helt så klassisk endda.

Oliviers opmærksomhed rettes straks mod Fie, fordi hun på alle måder minder om en stor tidligere kærlighed, Olivier ikke helt har kunne slippe, selvom hun forsvandt ud af hans liv for længe siden. Da Fie dukker op, føres han således tilbage til fortiden og vi følger historierne parallelt. Fortiden med Mathilde og hvad der skete mellem dem, og nutiden med Fie, der får flere og flere ligheder med fortiden. På trods af situationen er en helt anden.

De er begge pludselig røget ud et sted, hvor de ikke kan bunde og sammen må de finde ud af, hvad næste skridt skal være.

Det er en sød fortælling tilsat lidt melankoli og drama – på bedste franske maner.

Bregje Hofstede, Himlen over Paris, Tiderne Skifter, april 2016, 254 sider.