// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Matilde Trobeck: Helsematilde – #detskalværesjovtatværesund
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Livsstil

Matilde Trobeck: Helsematilde – #detskalværesjovtatværesund

Skrevet af den 1. maj 2016 – 07:46Ingen kommentarer

Du kender måske Helsematilde som den populære blogger, der meget banalt – og det mener jeg positivt – skriver om at leve sundt uden at være fanatisk. Jeg kender ikke Matildes blog, men jeg kender hendes opskrift på bananbrød, som jeg helt tilfældigt faldt over for et par år siden og som bare har sat sig fast og går under navnet Helsematildes bananbrød herhjemme. Og derfor var jeg interesseret i at læse mere fra Matilde – især på opskriftsdelen. Og det er også den del af bogen, jeg bedst kan lide. Nemme hurtige opskrifter på god sund mad og af gode råvarer. Igen helt banalt, men jeg kan tilsyneladende ikke selv finde på det og derfor er denne bog god inspiration.

Bogen byder i øvrigt på en række øvelser, der både beskrives og vises i billeder og på en længere indledning om det at leve sundt og om hvorfor Matilde er den, hun er i dag.

Hun er sød og almindelig, og jeg tror rigtig mange, måske især yngre piger, kan relatere til hende. Og det synes jeg er alletiders i denne opstillede glansbillede-verden som vi alle ellers mødes af konstant – og som i øvrigt også får et par ord med på vejen.

Indledningen er en rigtig selvværds-indpisker, der inspirerer til at lære at være egoistisk, ikke sammenligne sig med andre og droppe glansbillederne. Gode budskaber, men måske også en anelse fortærskede? Det er nok ikke dér, at jeg henter inspiration fra bogen, men uanset er det en rigtig fin bog og den vil få plads sammen med mine kogebøger og jeg vil glæde mig til at lave Matildes opskrifter. Og jeg smutter da også lige ind på instagram og trykker “følg” for at få mere inspiration.

Matilde Trobeck: Helsematilde – #detskalværesjovtatværesund, Rosinante, 21. april 2016, 145 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.