// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » H.W. Klaris: Dæmonherskeren arving # 2 – Skæbnens kald
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Young adult

H.W. Klaris: Dæmonherskeren arving # 2 – Skæbnens kald

Skrevet af den 16. marts 2016 – 07:23Ingen kommentarer

Bog 2 starter umiddelbart efter at bog 1 slutter. Ally vågner ude i skoven ved kirken, hvor en ung mand hjælper hende med finde sine venner igen. Ritualet gik naturligvis ikke som planlagt, men Ally får alligevel et chok, da hun finder ud af at både hendes kæreste og to af hendes venner er forsvundet.

Den unge mand, der hjalp hende i skoven dukker op på Larchwood som ny elev og han er mærkeligt tiltrækkende. Men der er også noget mystisk ved ham. Og heller ikke i denne bog bliver Ally forskånet for grumme familiehemmeligheder og svære valg. Desuden viser det sig at ritualet de udførte har åbnet en portal til underverdenen og Ally er overbevist om at de forsvundne befinder sig dernede. Og hvis hun vil redde dem er hun naturligvis nødt til at tage derned. Den beslutning får flere konsekvenser end hun aner.

Skæbnens kald er en værdig efterfølger til Skyggernes bog, for ligesom bog 1 er den også fængende og velskrevet. Men selvom de to bind hænger sammen, så er de alligevel meget forskellige i deres udtryk. Hvor første bind spiller meget på uhygge og det overnaturlige som en ukendt faktor, er vi i en helt anden boldgade med bind to. Her er det overnaturlige helt konkret og dæmonerne bor i jorden under os.

Personligt var jeg ikke så vild med denne kontrast mellem bindene, men det betyder ikke, at jeg ikke, ligesom mange andre, glæder mig til det afsluttende bind, der udkommer efterår 2016. Særligt fordi at Skæbnens kald ligesom Skyggernes bog afsluttes med en cliffhanger.

H.W. Klaris, Dæmonherskerens arving # 2 – Skæbnens kald, marts 2016, Forlaget Tellerup, 247 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.