Drengen, der aldrig kom hjem er David Garmarks debutroman, men lad os håbe, at det ikke bliver den sidste.

I starten af bogen stifter vi bekendtskab med Emil, der nedfælder sine oplevelser som nyankommet skuespilstuderende i Paris. Setuppet er en klassisk dannelsesrejse, indtil vi finder ud af, at Emil er forsvundet. Og at bogen er skrevet af hans lillebror, der nu tyve år efter prøver at finde ud af, hvad der skete med hans storebror. Emils optegnelser, der viser en ung, lettere arrogant mand med mod på livet, bliver brudt af farens nedfældede teorier om sin søns forsvinden. Teorier, der bliver mere og mere underlige, mens faren langsomt nedbrydes af sorg.

Drengen, der aldrig kom hjem er historien om en forsvinden, der ødelagde og opløste en familie. Det er Emils historie, men det er også hans families historie og baggrundstæppet i lillebrorens liv. Og det viser sig selvfølgelig, at lillebroren ikke kan få fred, førend han har løst mysteriet. Som læser sidder man med på første række, mens gamle spor støves af, og nye hemmeligheder graves op. Og langsomt får vi indblik i de begivenheder, der ændrede Emil og dannede grundlag for de skæbnesvangre valg, han viste sig at træffe.

Det er en overbevisende debutroman, og når først man er fanget af historien, er den svær at lægge fra sig. Men det er også en barsk fortælling, det skal man ikke tage fejl af. Hvis man er til krimier og mysterier, kan bogen klart anbefales.

David Garmark, Drengen der aldrig kom hjem, Forlaget Turbine, 324 sider, marts 2015