Kit Sorel er privatdetektiv, men tilmeldt et vikarbureau, så hun med ekstra vagter på plejehjemmet og bopæl på en campingplads, kan få det hele til at køre rundt. Detektivarbejdet optager hende meget og hun siger ja, til at hjælpe et forældrepar med at finde, deres voksne datter.
Hun har været forsvundet i en måned og Kit arbejder sig ind på sagen og spindes efterhånden ind i et net af løgn, bedrag, politik og død. Sagen er langt mere kompliceret, end hun først har regnet med og hun tvinges til at træffe nogle valg – hvem kan hun stole på og hvor meget er hun villig til at ofre, for at afsløre sandheden?

Bogen er skrevet af Ditte Birkemose, som tidligere har skrevet om Kit Sorel. U-233 kan dog sagtens læses uafhængigt af de andre i serien.

Ditte Birkemose giver en fin og personlig skildring af Kit Sorel, som går og tumler med sine egne problemer efter en skilsmisse. Der er kælet for de detaljer der gør, at man hurtigt kommer til at kende Kit og holde af hende. De problemstillinger hun stilles overfor er genkendelige og man føler med hende, hepper på hende og får lyst til at give hende en krammer, når det hele er svært.

Bogen er spændende både med sine højaktuelle emner omkring klima og miljø, men også omkring de eksistentielle emner om liv, kærlighed og død.

Jeg håber ikke, at vi skal vente alt for længe på den næste i serien, for der er lagt op til mange flere timer i selskab med Kit Sorel.

Tidligere udkommet: “Til toner fra Tosca” og “Hadets engel”, som blev tildelt Dan Turell-prisen.

Ditte Birkemose, U-233, People´s Press/Art people, 2009, 300 sider