Den unge kvinde Säde møder den midaldrende arkæolog Victor Allcock på en udgravning i Grækenland, hvor hun er på studieophold. De to indleder en affære, der slutter, da udgravningen bliver lukket ned grundet mangel på fund. Den tilsyneladende sorgløse Säde vender hjem til Finland og sin kæreste Antti, der har Aspergers og svært ved at rumme hendes følelser. Og de sociale aspekter af verden i det hele taget.

Victor kan ikke glemme den smukke Säde. Og slet ikke hendes afslappede forhold til sex, og da han bliver hyret af en ungdomsveninde til en hemmelig arkæologisk udgravning i Finland, sørger han for, at hun bliver hans assistent.

En højskole fuld af fandentilbedende skovmennesker og et mysterium i den store, finske skov sætter scenen for et aparte trekantsdrama. For Victor er måske slet ikke klar til at binde sig, Antti er følelseskold og Säde er kaotisk og rodet. Og en lille smule træt af at skulle stråle for andre, når hun ikke selv ved, hvem hun er eller hvad hun vil.

Bogens fortæller er en afdød Victor. Og samtidig med, at han fortæller fra det hinsides, så får vi også historien fortalt gennem Säde. De to synsvinkler på de samme hændelser giver os to menneskers syn på dem selv, hinanden og begivenhederne. Og det fungerer rigtig godt.

Strålepigen er en coming of age-roman, der handler om kærlighed og om at finde sig selv i en kaotisk verden. Om mennesker og deres relationer til hinanden. Og også om de svære beslutninger vi alle må tage.

Bogen har en særlig stil, og det er derfor ikke sikkert, at den vil falde i alles smag. Men den er velskrevet og specielt beskrivelserne af den finske natur og de oldnordiske traditioner er spændende og betagende.

Miina Supinen, Strålepigen, Turbine, Juni 2015, 324 sider.