// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sidsel Sander Mittet: Rent blod
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Videnskab

Forside » Fantasy

Sidsel Sander Mittet: Rent blod

Skrevet af den 10. juni 2015 – 07:34Ingen kommentarer

Rent Blod er første bind af en planlagt trilogi om Landet Morika. I bogen møder vi Eshri og Korau, bogens kapitler veksler mellem dem som fortællere, og deres venner på skoleøen Raudra i landet Morika.

Opholdet på Radrau er obligatorisk for unge morikanere, og Eshri er visdomslærling, mens Korau træner til at blive kriger. Alt er imidlertid ikke så rosenrødt, som det ser ud, og på et besøg hjemme overhører Eshri noget foruroligende, der ender med at vende op og ned på vennernes verden. Og hvad gør man, når alt det man troede på, lige pludselig viser sig at være løgn? Når det samfund, man er en del af ændrer sig drastisk og til det værre?

I bogen må vennerne tage stilling til, om de vil flygte eller om de vil kæmpe, og om deres samfund i det hele taget var så meget værd, som de troede.

Rent blod er en god fantasybog, der desværre først bliver rigtig spændende et godt stykke inde i bogen. Starten af bogen forekommer en smule tung og opstillet, og bogens hovedpersoner virker karikerede og lidt for naive. Heldigvis udvikler de sig hen i mod slutningen, og det bliver spændende at læse om dem i de næste to bøger.

Det er nok også en smagssag, men det nutidige ungdomssprog med udtryk som ”pissetræt” og ”at få noget på den dumme” distraherede denne læser mere end det tilføjede noget til karaktererne og historien. Måske specielt fordi vi har at gøre med en middelalderlig fantasyverden.

Bogens kampscener derimod er spændende og medrivende. Og selvfølgelig er der også rigelig med kærlighed og venskab. Alt i alt er Rent Blod en god start på en fantasyserie til de unge med aktuelle temaer som tolerance, klasse, race og politik.

Sidsel Sander Mittet, Rent blod, Facet, 2015, 322 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.