// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sabine Lemire og Rasmus Breghøi: Opfør dig ordentligt og vær en god ven
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børneopdragelse, Billedbog

Sabine Lemire og Rasmus Breghøi: Opfør dig ordentligt og vær en god ven

Skrevet af den 19. maj 2015 – 07:34Ingen kommentarer

opfør dig ordentligt Opfør dig ordentligt!

Den besked bliver af og til givet af let svedende forældre til småhysteriske børn. Men hvad vil det sige at opføre sig ordentligt? I en ny bog fra Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi giver de et bud på, hvad det egentlig vil sige at opføre sig ordentligt.

Det er en skøn bog, der med glimt i øjet skaber plads til, at man i familien kan tale lidt om almindelig god opførsel. Hvordan hilser man pænt på folk? Hvordan er man en god ven? Hvordan skal ens sprog være overfor andre – og måske vigtigst af alt – hvorfor er det overhovedet vigtigt at opføre sig pænt og ordentligt?

Bogen er flot illustreret af Rasmus Bregnhøi og ungerne elsker de små tegninger med situationer de kan genkende. Og tegningerne om, hvordan man ikke skal opføre sig, er mindst lige så vigtige, for hvordan føles det, når man bliver holdt udenfor og de andre taler dårligt om en?

Det er så fint, at man kan tage snakken med sit barn i ”fredstid”, hvor det er mere generelle situationer, der kan reflekteres over. Emnerne i bogen spænder fra de små nære ting og til skolen, hjemme hos andre og ude i verden blandt fremmede mennesker.

Rundt i bogen er der små afsnit med gode råd til de voksne og bagerst er der en test – er du englebarn eller møgunge?

Bogen har en fin tone og en skøn tanke om at vi skaber et fælles sprog, der gør det rart at være sammen.

Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, Opfør dig ordentligt og vær en god ven, Carlsen, 126 sider, 2015

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.