Da jeg var barn var jeg af og til med min far på arbejde. Han var skovhugger i en stor skov. Stærk og sej var min far, da jeg var barn. Træerne landede der, hvor han bad dem om at lande. Det er faktisk stor kunst! Min far har fældet mange træer. Også store træer. Han har også plantet nogen, når skoven trængte til nyt liv.

I Mette Sø´s nyeste bog ”fordi at” er min far skiftet ud med den yngre kvinde Kanel. Hun fælder også træer. Store træer. Og hun er også stærk og har styr på faget. Men derudover har hun ikke styr på så meget. Hun er taget til Nordjylland for at fælde træer efter en storm. Hun kender ingen der nordenfjords og man fornemmer, at hun måske er stukket af fra noget kærlighed eller noget der minder om det.

De folk hun møder via sit arbejde vil altid tale med hende og byder hende ofte på kaffe. Men oftest snor hun sig udenom. Orker ikke deres brok, elendighed og sygdomme. Man fornemmer, at hun har nok i sine egne problemer, uden at hun rigtigt vil indvie læseren i dem.

Det slår gnister, når Kanel rører ved andre mennesker. Og det er ubehageligt for hende, ikke mindst fordi hun oplever at kunne læse deres tanker og mærke deres følelser. Og det skræmmer hende, da hun ved at røre ved folk ser de mærkeligste og mest private film i sit hoved.

Det er meget nemmere med træer! Kanel tror på at træer er levende organismer, der har set og oplevet meget. Alt fra enevælde til folkestyre. Når Kanel fortæller om træer er det smuk og poetisk læsning.

I det hele taget er romanen ”fordi at” en rigtig fin bog om blandt andet forholdet mellem mennesker. At lade de stormvæltede træer danne rammen for fortællingen fungerer godt og er nytænkende. Bogen er skrevet med en let pen og man stryger igennem siderne. Varm anbefaling fra mig!

Mette Sø: fordi at, Forlaget Republik, 29. maj 2015, 210 sider.