// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Søren Jessen: Mag O´Neal 1-2
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Søren Jessen: Mag O´Neal 1-2

Skrevet af den 3. maj 2015 – 18:50Ingen kommentarer

“Baam boom,” lyder det inde på kampscenen, når Mag O´Neals kamprobot Røde kæmper mod sine vilde robotmodstandere. Som læser havner vi midt i en spændende kamp allerede på bogens første side.

Hovedpersonen Mag elsker at deltage i robotkampe sammen med sin far og deres robot Røde. Mag vil rigtig gerne vinde en turnering og Røde klarer sig egentlig ganske godt. Alligevel taber han kampen og det er mærkeligt! Mon modstanderen snyder? Mag har en drone og den hjælper ham med at finde ud af, hvad der er på færde.

Bøgerne er science-fiction, som foregår i fremtiden og de var for mig spændende med det samme. Den første af bøgerne hedder “Robokampen” og den anden hedder “Væveren fra Wien”. Jeg ved ikke om der kommer endnu flere bøger, men så vil jeg helt sikkert læse dem.

Hvis du er til helte, robotter, kampe, vold, snyderi og forrædderi kan det være at bøgerne er noget for dig. Hvis du også er til spænding og synes at det er sejt at læse om transportmidler i fremtiden, Nanochips i menneskers hjerner og e-doping må du ikke gå glip af disse bøger.

Der er mega fede tegninger i bogen, som passer godt til det der står i bogen, selvom tegningerne nogen gange først kom på næste side i forhold til teksten.

Søren Jessen, Mag O´Neal 1-2, Gyldendal, 126 sider og 134 sider, Marts 2015.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.