I den nye, genoptrykte udgave af Tomas Lagermand Lundmes debut fra 1998 finder man ingen bagsidetekst med et handlingsreferat. Det sorte, glatte omslag med den simple men iøjefaldende titel “forhud” giver indtrykket af at noget er censureret udenpå, at indholdet ikke er for sarte sjæle. På den måde lokker den subtilt den nysgerrige og uvidende læser til sig og gennemslagskraften bliver forstærket, når man intetanende åbner den første side.

Hvad gemmer der sig så under omslaget? På de 105 sider møder vi en teenage trækkerdreng som hiver os med ind i hans dystre univers. Igennem små øjebliksbilleder oplever vi hvordan han bevidst går i opløsning i en rus af stoffer og sex. I dette brutale undergrundsmiljø ser vi kroppe på kroge, afskyelige kunder, alskens væsker som spyt, urin og sæd i lange baner. Trækkerdrengen er et legeme som bliver strukket til det yderste, et instrument, et hylster som andre mænd kan fornøje sig med. Men man skal lede længe hvis man søger en at have ondt af, for vores hovedperson er ganske bevidst omkring det liv han lever. Det er et klart valg han har truffet, hvilket vi forsikres om igennem hele romanen: ”Jeg er forberedt. Jeg er en krop og en butik. Jeg er en cyklus. Jeg er opdraget til at længes. Min mund bliver større, og jeg bunder søen, hvori min krop er sunket. Her starter det igen. Forfra og bagfra. Med mænd og en mor på sygehuset”.

Tilfældigt er det næppe at Bjørn Rasmussen har skrevet prologen til “forhud”. Lundmes debutroman minder utrolig meget om Rasmussens debutroman. I dem begge er der et stort fokus på kroppen og det kropslige. Men “forhud” er den dystre storebror. Romanen er angribende i sine rå og eksplicitte skildringer af de seksuelle eskapader som hovedpersonen kaster sig ud i. Men det er ikke bare sex for sexens skyld, det er et behov for kontakt på den eneste måde han kender til, som han fortaber sig og går til grunde i. Hovedpersonen er bevidst følelsesmæssigt afstumpet, for at beskytte sig selv. Det er kun hans ”butik” han har fokus på. Det er lysten, der driver værket.

Mest imponerende er Lundmes tætpakkede, nærmest lyriske sprog. Kontrasten imellem de smukke, korte sætninger kombineret med det meget voldsomme og rå indhold og billeder, er slående. ”Gummi genbrugt af sår. Blævrende mennesker ånder alle vegne. Skorper brister skiftevis. Grå skyer og feberrige hinder af spyfluer og klækkende stimer af æg på håndfladen, der rækker ud efter min tilbudsvare. Loftet og mere kød. Amputerede kroppe og forliste illusioner fra læderklædte rockstjerner, der vil have flere slagtede røvhuller”. Poetisk men brutalt. Hvor indholdet i romanen måske vil skræmme nogle folk væk, vil Lundmes fantastiske sprog forhåbentligt trække andre til sig. Samtidigt kræver den også noget af læseren; at man lader sig rive med, at man er åben. Også når det bliver for meget. De korte øjebliksbilleder skaber en kontinuitet, et liv i fart, en cyklus, som man ikke kan andet end at forfølge.

Der er ikke nogen tvivl om at Lundmes debutroman er et vigtigt værk indenfor dansk queer-litteratur. Det er vigtigt, at den er blevet genoptrykt af forlaget Møller og det er vigtigt at den bliver læst – det har den fortjent.

Tomas Lagermand Lundme: forhud. Forlaget Møller, 2014. 105 sider.