Nogen gange kan det være ret befriende at læse krimier, der ikke foregår i den svenske skærgård og hvis man har lyst til at flytte sin læsning til et andet miljø, er den finske bog Kolibrien et godt bud.

Udfordringen med finsk litteratur er navnene – jeg måtte af og til (læs: ofte) bladre tilbage i bogen, for at holde styr på Virkkunen, Riikka og Juhani og de mange andre steder og personer.

Kolibrien handler om den nyuddannede betjent, Anna, der vil gøre alt for at vise, at hun nok skal klare det barske liv i politiet. Hun er en ambitiøs indvandrerpige der kæmper med indre dæmoner og sine egne forventninger og med den nye makker, Esko, en halvgammel, halvracistisk mandschauvinist. Men Anna er ikke helt tabt bag en vogn.

Deres sag starter med, at der findes et kvindelig ved en løbesti. Hovedet er halvt skudt af og selvom motivet virker oplagt, dukker der pludselig endnu et lig op.

Anna har et blødt punkt for kurderpigen Bihar, der kontakter politiet i frygt for sin familie, men senere benægter alt. Anna kan ikke slippe sagen og tager den i egen hånd. Sagerne er komplicerede og Anna giver alt hvad hun har for at få et gennembrud.

Anna er sej og man får lyst til at sige til hende, at hun skal passe på sig selv. Hendes fortid gør ikke tingene nemmere og forholdet til hendes bror gør, at der ikke er meget Anna-tid tilbage.

En god krimi – spændende plot – værd at læse.

Kati Hiekkapelto, Kolibrien, Turbine, 362 sider, På dansk ved Siri Nordborg Møller, 2014