// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Patricia Carlin: How to Make Your Cat an Internet Celebrity
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Selvhjælp

Patricia Carlin: How to Make Your Cat an Internet Celebrity

Skrevet af den 23. januar 2015 – 14:15Ingen kommentarer

Der findes et utal af selvhjælpsbøger, som kan hjælpe en til at tabe sig, huske bedre, sove bedre og blive rig hurtigt.

Ikke mindst efter internettets fremkomst er den slags bøger og guides blevet populære. En af de sjovere er denne lille sag, som jeg faldt over i en lufthavn. En grundig indføring i hvordan man gør sin kat til et fænomen på internettet med flere millioner fans og finansiel frihed til ejermanden.

Patricia Carlin går grundigt til værks. Adskillige sider handler om at fastslå hvilken type din kat er og hvilket image og kunstnernavn den derfor bør have og hvilke aktiviteter, der kan få lige præcis den type kat til at gøre sig godt på nettet.

Bogen er rigt illustreret med billeder af søde katte. Ofte er der tegnet og forklaret på ganske humoristisk vis på billederne, ligesom der er lavet en hel del skemaer og grafer.

En morsom men også meget brugbar og grundig guide til dem, der har en kat, som de gerne så bidrage med andet end kattehår overalt.

Patricia Carlin: How to Make Your Cat an Internet Celebrity – A Guide to Financial Freedom. Quirk Books 2014.