Det er altid trist at sige farvel – også selvom det bare er til en serie kriminalromaner. Men det er hvad der sker dette efterår med både Åke Edwardsons Winter-serie og Arne Dahls A-gruppe.

Jeg fandt Åke Edwardsons bøger om den Göteborg-baserede kriminalkommissær Erik Winter ved en tilfældighed for en del år siden og har siden hængt på efterhånden som nye bind i serien blev oversat til dansk.

Og det har været en interessant rejse med Erik Winter, der nu slutter med ”Den sidste vinter”. I seriens første bog ”Den danske forbindelse” fra 1998 var Winter en ung politimand fra privilegerede kår, som igennem bøgerne udvikler sig som menneske.

”I den sidste vinter” kommer Erik Winter ind i to sager, hvor unge kvinder er fundet døde ved siden af deres kærester. I ingen af tilfældene findes der spor efter vold og rutinemæssigt anholdes kæresterne for hvad der må være mord. Problemet er bare, at der hverken findes et motiv eller spor der underbygger sagen mod de unge mænd.

Til gengæld er der en del spor, der stritter i andre retninger. Fra det ukendte mordoffer der skyller i land på Erik Winters private strand til den hjemløse avissælger med den gode hukommelse. Og så er der familierne til de afdøde piger, som tilsyneladende har en fælles fortid, der vikler sig ind i Winters.

Det hele står i lang tid lidt uklart for både Winter og læseren, som ellers også bliver udsat for en kidnapning af en ung politikvinde – måske mest for at holde spændingen oppe. Og det virker da også selvom plot-elementerne måske er set lidt for mange gange før i andre krimier. For der er selvfølgelig en plan og et regnskab, der skal gøres op bag de tilsyneladende diffuse spor, som langsomt vikler Winter længere og længere ind i historien.

Alt i alt er ”Den sidste vinter” en fin afslutning på Winter-serien, men den er ikke – som forsiden ellers stolt proklamerer den ”Bedste Winter nogensinde”. Dertil er der for lidt originalitet i krimidelen. Bogen udkommer i dag på Rosinante.

I serien om Erik Winter er udgivet
Den danske forbindelse
Ikke se, ikke høre, ikke tale
Dans med en engel
Råb på lang afstand
Sol og skygge
Gennemrejse
Lad det aldrig holde op
Himlen er et sted på jorden
Sejl af sten
Jukebox
Værelse nummer 10
Et yndigt land
Næsten død mand
Den sidste vinter

Åke Edwardson, Den sidste vinter, Rosinante, 464 sider, August 2009, Oversat fra svensk af Søren Vinterberg.