Sally Green: Half Bad 1 – Halvkode
Nathan er ikke som de andre. Han er ikke en hvid heks. Han er halvt sort og halvt hvid. Spørgsmålet er, om han vil han hjælpe de hvide hekse mod sin far eller om han vil slutte sig sammen med ham?
Nathan har aldrig set sin far, med god grund, han er en sort heks, der skulle have myrdet mange hvide hekse og stjålet deres evner. En mand der er den øverste af de sorte hekse. De hvide hekse styrer samfundet og tager ingen chancer. De tvinger Nathan og hans familie til at følge skrappe regler. De går så langt, at de stopper Nathan i et bur og sætter en brutal hvid heks til at træne ham op til at blive en kampmaskine, der kan tage livet af sin far. Men så sker der uventede sager og Nathan bliver tvunget ud i en række smertefulde valg.
Half Bad er fantasy der foregår i nutiden, skrevet i en stil mellem Hunger Games og Harry Potter. Nathan må kæmpe for at bevise sit værd, men han er alt andet end den søde helt. Han er nærmere en mandlig udgave af Kattua, bare en hel del mere indebrændt og hårdkogt. Måske minder han mest af alt om de hårde typer heltinderne sukker over i andre bøger.
Nathan er indespærret fra bogens første side, hårdt presset af sin vogter, og derfra bliver det kun værre. Det er en bog, som er meget svær at lægge fra sig, en bog jeg først lukkede i de sene nattetimer. En af den slags bøger, hvor man næsten ikke kan vente på fortsættelsen.
Sally Green. Half Bad 1 – Halvkode. 320 sider. Carlsen. Anmeldt i samarbejde med Helena 12 år.