Jeg har kun lige vendt den aller sidste side, og jeg savner allerede Eleanor og Park. Det er så tom og trist en følelse at sige farvel til en virkelig god historie. Jeg har allerede lyst til at starte forfra. Lad dig endelig ikke narre af bagsideskriften på denne bog, som måske kan fremstå en anelse letbenet og banal, når den fortæller, at bogen handler om den første kærlighed og teenage kvababbelser. For denne her bog er meget mere – på en og samme tid dyb og dyster og lun og mild som en sommerdag.

Eleanor på 16 år er kommet til byen Omaha i Nebraska. Efter at have været sendt væk i et år af sin stedfar, må hun nu komme tilbage og bo sammen med sin mor, stedfar og søskende i et faldefærdigt hus, hvor hun sover sammen med alle sine småsøskende og må bade og gå på toilettet bag et forhæng. Alle hendes ting er væk, hun føler sig forkert og beskidt, og oven i alt det skal hun starte i en ny skole.

Første scene udspiller sig i skolebussen på hendes første dag, hvor hun ikke overraskende får en hård medfart. De få ledige pladser, der er i bussen, spærres med tasker eller med beskeden om, at pladsen er optaget, som hun går ned gennem bussen – indtil hun nærmer sig Park, en asiatisk dreng, der også er lidt af en outsider, men dog på den mere selvvalgte cool måde, som tilbyder hende pladsen ved siden af ham.

Og herfra udspilles historien om Eleanor og Park, sammen og hver for sig, som jeg ikke vil beskrive nærmere i frygt for ikke at gøre dem ret – jeg vil bare sige und dig selv at læse denne her bog!

Rainbow Rowell, Eleanor og Park, Gads forlag, marts 2014, 309 sider.