// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Allen Zadoff: Boy Nobody
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Allen Zadoff: Boy Nobody

Skrevet af den 3. februar 2014 – 07:20Ingen kommentarer

Boy Nobody er en fin lille ungdomsroman, som også sagtens kan appellere til voksne, der holder af Bourne-serien.

Her er Matt Damon en ung mand, som er blevet programmet til at udføre mord for en lyssky organisation. Det er muligt, at Zadoff har fundet inspiration i Bourne-serien for historierne minder rimelig meget om hinanden.

Fortællingens hovedperson Zach er kun 16 år, men han er en iskold dræber. Ordrene fra ”Programmet” kommer til ham ad snørklede veje, via computerspil og avanceret teknologi, så sporene er godt dækket til. Hans person er troværdigt skildret, han charmerer og taler sig ind på livet af mennesker, der har en relation til ofret, og når lejligheden byder sig, slår han effektivt og hårdt til. Han er lidt zombie-agtig, men da han får besked om at myrde New Yorks borgmester, kommer ofrets smukke og intelligente datter på tværs. Hun vækker følelser i ham, som han ikke har haft, siden hans forældre blev myrdet.

Den sproglige stil er stram og lidt stacatto-agtig, og passer godt til den actionmættede handling. Boy Nobody er vellykket og kan måske få nogle computerspillende boys til at flytte øjnene væk fra skærmen og over på papiret.

Allen Zadoff: Boy Nobody, Gyldendal, 360 sider, Oversættelse: Lars Bøgeholt Pedersen

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.