Vi befinder os i USA i 1930. Vi er hos den velstillede familien Atwell, der består af tvillingerne Thea og Sam, deres forældre, og en onkel og tante og deres søn, fætter Georgie. Livet er ubekymret. Theas far er læge, moderens familie ejer en appelsinplantage og livet går sin vante gang hos familien på landet, hvor Thea rider på sin elskede hest og Sam hjælper små tilskadekomne dyr.

Men i takt med alderen, fatter Thea andre interesser, og relationen til hendes to år ældre fætter Georgie ændrer karakter. Og det ender galt.

Da Thea er 15 år, sender hendes forældre hende af sted til Yonahlossee – et hjem/skole/lejr for unge kvinder, der skal lære kvindelige dyder og gøres klar til ægteskabet.

Thea tror, hun skal på sommerlejr. Ikke som en belønning, men som straf for noget, der er sket hjemme, som hun er skyld i.

Langsomt – meget langsomt – bygges bogen op omkring dét, der skete i familien Atwell, som gjorde, at Thea måtte sendes bort. Der levnes fra de første kapitler ingen tvivl om, hvor historien tager os hen, omend vi kender ikke detaljerne. Og alt i mens dette klimaks bygges op, rides der på hest og der springes over bomme og der strigles manker til den helt store guldmedalje. Og det bliver virkelig trivielt, hvis du ikke er hestepige.

Forfatteren forsøger at tilføre bogen et historisk element i form af Depressionen i USA, som flettes ind ved at beskrive pigernes baggrund, familiernes deroute og Yonahlossees pengeproblemer. Men det bliver kvalt i hest, stald og gammeldags lidenskab i form af små piger og voksne mænd, der ikke kan holde sig på måtten, og det bliver igen lidt trivielt.

Bogen er et oplagt manuskript til en (halvkedelig) amerikansk romantisk film, hvor der kan castes et par Laura Ingalls-typer med fletninger og flæser på kjolen og billedet ville være fuldendt.

Thea er en troværdig karakter og bærer bogen hjem, men med det antal sider, skulle forfatteren have overvejet lidt mere kød. Og ikke i bogstaveligste forstand.

Anton DiSclafani, Straffen, Lindhardt og Ringhof, august 2013, 408 sider.