Nederste skuffe er en rørende og hård bog, der tager fat på rigtig mange problematikker. Familien på godt og ondt, hemmeligheder, bristede forventninger, sygdom, politik og fordomme.

Tine er berørt af det meste; hun kæmper med en spiseforstyrrelse, med sin mor, med en manipulerende bror og ikke mindst med folks fordomme om hendes arbejde. Tine er en dygtig og stolt medarbejder på et plejehjem, hvilket er noget de fleste i hendes og mandens omgangskreds har svært ved at forstå.

Tine er symbolet på et varmt og retfærdigt menneske, der er uselvisk og beskeden – på den helt ægte måde. Jeg kan virkelig godt lide hende.

Men de mange problematikker bliver aldrig rigtig forløst. Jeg venter spændt på at høre, hvad der er baggrunden for Tines families ulykke, men jeg synes kun det bliver behandlet ret hurtigt og overfladisk. Og det ærgrer mig, for jeg er nysgerrig og interesseret i at høre mere. Bogen er næsten for kort.

Vibeke Marx åbner desuden op for flere andre interessante diskussioner; at bevæge sig fra en klasse til en anden, aldrig rigtig at stå ved den man er, at ærgre sig over en dum situation, men mest på andres vegne.

Det er en bog fuld af interessante betragtninger, men jeg ønsker mig mere.

Vibeke Marx, Nederste skuffe, Modtryk, september 2013, 232 sider.