John William er rejst hjem til byen Os, hvor han voksede op, for at fejre sin 50 års fødselsdag. 15 år tidligere forlod han selvsamme sted samt kone og to børn efter at have været sammen med sin brors kone. Et større forsoningsarbejde ligger foran ham, men det går ikke som ventet.

Historien er bygget op omkring et stærkt persongalleri, hvor mange karakterer får lov til at spille en stor rolle i historien, og der er således ikke et traditionelt cast med én hovedperson og biroller, hvilket fungerer rigtig godt. Samlet repræsenterer de det forfatteren mener er i vejen med “Os” – både byen og pronomenet -et fint lille ordspil.

Sproget og tonen i bogen er generelt virkelig indbydende og som læser er du på fra start og draget af historien. Jeg var svært begejstret et godt stykke ind i bogen.

Men så går der lidt dårlig krimi i den mod slutningen. Den aktuelle og vedkommende samtidsroman om familierelationer, verdenssamfund og hævn udvandes lidt til sidst og bliver til en primitiv, lidt for action-packed afslutning med bred appel. Det er ærgerligt, for han starter virkelig stærkt ud. Luften går bare af ballonen før tid.

Men ret skal være ret. Bogen gled ubesværet ned og jeg er godt underholdt.

Morten Sabroe, Os, Politikens Forlag, maj 2013, 443 sider.