Puha – den er uhyggelig! Allerede på side 30 sad jeg som på nåle, mens jeg blev hvirvlet ind i en syg morders psykotiske univers. Det bliver hurtigt klart, at vanviddets logik hersker.

Trine Boesen er en populær tv-reporter, som hurtig stiger på karrierestigen, og som samtidig er en vellidt medarbejder. Hun værner om sit privatliv, elsker sin kat Hvæser og viser ikke offentligt sin dybe religiøsitet og tilknytning til en moderne kristen sekt. Hun skilter heller ikke med moderens psykiske sygdom, men håndterer og passer godt på moderen, der er i menneskelig opløsning på en psykiatrisk afdeling.

Men en dag efter et ganske almindeligt kriminalindslag, går Trine i sort og i panik i en sådan grad, at hun må indlægges med stress. Samtidig stiger fornemmelsen for, at hun måske/måske ikke bliver forfulgt. Men af hvem eller hvad? Det er bogens store force, at stalkerproblematikken behandles fra flere sider og berøres gennem hele historien uden at afsløre slutningen.

Det er knalduhyggeligt, og man har ikke chancen for gennemskue plottet eller forfølge alle de ledetråde forfatteren smider ud. Det er umuligt at vide, hvem der er gode og hvem der er onde. Begær er en ambitiøs og superspændende bog, men det er lidt som om, at forfatteren løb tør for sider til sidst, og derfor kan afslutningen godt virke ’jappet’.

Læs Begær i et rum med god belysning, med låst hoveddør, samt kæledyr og veninder under opsyn.

Steen Harvig, Begær, Forlaget Siesta, Marts 2013, 277 sider.