// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Boris Hansen: Den Ældste Myte 1 – Mytens Forbandelse
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Boris Hansen: Den Ældste Myte 1 – Mytens Forbandelse

Skrevet af den 22. november 2012 – 07:39Ingen kommentarer

Huset på øen er oldgammelt. Brille, Emma og Adrian ved godt, at det de laver måske ikke er så smart. De tre venner er langt væk hjemmefra, men kan ikke modstå fristelsen. De må over og se hvad der skjuler sig bag de ødelagte vinduer. De trasker gennem det kolde vand og snart efter står de på det slidte trappetrin og stirrer ind i mørket. Var der noget der bevægede sig derinde?

De tre venner er snart seks og tallet seks viser sig at være en del af en ubehagelige myte – en myte der bevæger sig fra fantasien og ind i virkeligheden i form af et uhyggeligt væsen. Et væsen der tvinger de seks personer til at genopføre en oldgammel myte, der vil gøre en af de seks til morder og en anden til offer.

Hvis du hører til en af den slags læsere, der kan finde på at smide bogen fra dig, hvis du ikke bliver fanget ind lige med det samme, så bliv ved et par sider mere. For trods langsom opstart er Mytens forbandelse en bog, der folder sig ud og viser sig at være tiden værd. For bogen rummer alt det der skal til for at blive en fed serie. Den har en god historie, mystik, spænding, venskab og ikke mindst masser af humor!

Historiens personer er godt nok ret overdrevne, men hvis det bliver lidt nedtonet i de kommende bøger, kan mytens forbandelse ende med at blive en af de helt store danske fantasy serier. Hvis du vil have en chance for at få en af personerne i bog to opkaldt efter dig, så gå ind på http://www.denaeldstemyte.dk/ og deltag i konkurrencen.

Boris Hansen, Den Ældste Myte 1 – Mytens Forbandelse, Rosenkilde & Bahnhof, 200 sider, 2012.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.