Mens jeg læste denne bog, følte jeg, at jeg smugkiggede ind af en døråbning til noget, jeg ikke måtte se. Jeg blev lidt pinligt berørt over at være vidne til det jeg læste. Pinligt berørt over detaljegraden i Jesper og Sannes liv. Og faktisk så pinligt berørt, at jeg var bange for om min sidemand – en fremmed passager i flyveren – læste med over skulderen, for de ord der var sat sammen på nogle af siderne var bestemt ikke for sarte sjæle.

Jesper og Sanne er kærester. Jesper feder Susanne op, og hun er så fed, at hun ikke kan komme på toilettet og i bad. Så hun tisser i sengen, og Jesper vasker hende. Også mellem alle de betændte sprækker hun har som resultat af sin ekstreme overvægt.

Jesper og Sanne flytter ind hos Sannes far, der er døende af kræft, for at passe på ham i den sidste tid. Og i denne tid får vi fortalt om Sannes opvækst, forældrenes skilsmisse og hendes egen deroute. Det er dog ikke sådan Sanne selv ser det. Som læser ser jeg destruktiv kærlighed og skadelig gensidig afhængighed mellem Jesper og Sanne. Men Jesper begærer Sanne og Sanne begærer sig selv. Jesper filmer Sannes fede nøgne krop, mens hun ligger i sengen og slår til selv, så fedtet vælter rundt. Derefter lægger han det på nettet, og Sanne nyder selv at gå ind og se hvor mange views hun får.

Sanne har dog også en anden side – hun forsøger sig med en akademisk uddannelse og sidder derhjemme og skriver skarpe og kritiske læserblade til dagbladet Information, hvor hun revser samfundsnormerne om at leve et sundt og aktivt liv og andre refleksioner over livet. Jeg har svært ved at få den person til at hænge sammen med det primitive og ulækre væsen, der tisser i sengen, taler grimt og lever sådan.

Sanne påstår, at hendes forfald er et bevidst valg og et oprør mod samfundsnormen. Jeg køber den ikke. Gør du? Det hele er så sygt og forkert fra mit perspektiv. Er der virkelig mennesker, der lever sådan? Tilsyneladende – for romanen er bygget op omkring dokumentarisk materiale – læserbreve, optegnelser og journaler fra et liv, der ikke længere er. Det er en god bog. Men den er ikke for sarte sjæle.

Kamilla Hega Holst, Sort, Samleren, Rosinante & Co., marts 2012.