Leonard Vermin er gammel og syg og skal snart dø. Han har inviteret sin kone Maud og dennes to børn fra et tidligere ægteskab, Irina og Gregorius, til fødselsdagsmiddag i London. Vi følger disse fire personer i deres mere eller mindre mislykkede tilværelse frem mod middagen. Gregorius der drømmer om de millioner han forventer at skulle arve, Irina der slet ikke ønsker at deltage og tøver med at tage af sted, og Maud der er bekymret over Leonards tilstand.

Og så møder vi også Milos Skrupka. Han er også inviteret til Leonards middag. Milos ved ikke hvorfor, han er inviteret. Vi ved ikke, hvorfor han er inviteret. Faktisk ved kun Leonard, hvad der foregår og det er meget lidt han indvier læseren i før til aller sidst.

Frem mod middagen fortæller Leonard dog om sit liv – om sin store kærlighed Carla, som han mødte tilbage i London i 1968, men som han aldrig blev gift med på grund af nogle omstændigheder, han ikke selv kan forklare.

Og så er der Lars Gustav Selén, en ung mand fra K i Sverige, der også er forelsket i en Carla. Men denne Carla tager som ung til London og nogle år senere mister hun livet i en tragisk ulykke i undergrundsbanen. Lars Gustav tager mange år efter til London og mister sin pung. Irina, Mauds datter,finder Lars Gustav Seléns pung samtidig med, at Leonard drømmer, at han er Lars Gustav Selén. Forvirret? Det kan jeg sandelig godt forstå – og det var jeg også, mens jeg læste – men nysgerrig forvirret. For Håkan Nesser skriver virkelig godt og selv når det bliver mærkeligt, er det stadig godt.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har forstået bogen – der er så mange lag og så mange spring i tiden, noget er virkelighed og noget er fiktion, men hvad er i virkeligheden hvad? Det irriterer mig lidt. Som stor Nesser-fan, der har læst mange af hans bøger, var det ikke denne type bog, jeg havde forventet. Jeg er ikke engang sikker på, jeg ved præcis, hvad den handler om. Men jeg ved, at jeg godt kan lide den.

Håkan Nesser, Himlen over London, Modtryk, april 2012, 476 sider.