Den 11. oktober udkom Jens Christiansens bog: “Hvem vinder valget?” på Gyldendals forlag.

Jens Christiansen (JC) er tidl. formand for DSU og tidl. partisekretær hos Socialdemokraterne. Han blev ansat af Poul Nyrup i 2002, som en del af Nyrups fornyelsesplan for partiet og stoppede brat allerede i 2006.

Bogen hedder “Hvem vinder valget?” hvilket er tilpas bredt til at kunne favne meget. Og meget favner denne bog. Den handler nemlig langt fra kun om hvem der vinder valget. Bogen er efter min bedste vurdering tre forskellige bøger, blandet grundigt sammen til denne ene bog. Først er der erindringsbogen, hvor vi igennem JCs øjne følger formandsopgørerne i Socialdemokratiet og hans egne vurderinger af kampe, nederlag og sejre internt i partiet. Den anden bog kunne have heddet: “How to modernise a party”, om hans erfaringer og tanker omkring indretningen af moderne partier. Den tredje bog kunne så have været håndbogen i valgkampe, og “Hvem vinder valget?” kunne have været en glimrende titel.

Bogen sætter sig et sted mellem de tre stole, og når aldrig helt i dybden med nogle af de tre fokusområder.

Erindringsbogen
Erindringsdelen består mest af alt, af røverhistorier med meget farvede briller og private samtaler med partiformænd og ledende socialdemokrater. JC piller kun lidt i skallen og når aldrig at fortælle mere end hvad de fleste erfarne DSU-aktive godt ved. JC skulle
have ventet med at skrive erindringsbogen til han turde at fortælle os grundigt, hvordan han oplevede situationen som f.eks. Knud Heinesen har gjort det.

How to modernise a Party
Afsnittene om “How to modernise a Party” er faktisk rigtigt interessante. At høre kaliffens egne tanker om hvordan han ville have udviklet partiet, og hvilke hindringer han fandt på vejen er lærerigt. Han skriver både om de store demokratiske udfordringer man har, når man laver et effektivt og professionelt partikontor; men også underlige selvrosende konkrete kapitler om IT-systemer, design og nye logoer. Så interessante afsnit, som jeg dog ikke tror har en ret bred læserskare.

Hvem vinder valget?
Den sidste af mine tre påstående bøger er formodentligt den som flest læsere vil finde interessant. Nemlig valgkampsdelen. Den består igen af tre små dele. Første del er gode værktøjer til kandidater/partier om hvordan man driver en kampagne og udvikler gode budskaber. Anden del er erfaringer fra de valgkampe, som JC var ansvarlig for – EP 04, FT 05 og KV 05. Den tredje og også den mest omdiskuterede del i bogen er hans analyse af vælgersituationen i Danmark, samt hans gode råd til Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

Hans analysedel syntes jeg faktisk er glimrende, hvilket nok også i høj grad skyldtes den tidl. ansatte, Kenneth Thues kæmpe bidrag som værende hele den socialdemokratiske analyseafdeling i flere år under JC. JC anbefalinger er dog ret mærkværdige.

Traditionelt set har Nyrupfløjen, hvor JC må formodes at have været engang, ment at kampen står på midten af dansk politik, og at det handler om at presse Venstre væk fra Socialdemokraternes sande plads. Nemlig der hvor flertallet af de danske vælgere befinder sig. JC vælger efter min vurdering i denne bog at fravige dette princip, og argumentere for en klassisk ventreorienteret strategi. Nemlig at midtervælgerne nok skal følge med mod venstre, hvis blot Socialdemokraterne markerer sig som et centrum-venstre alternativ, med tryk på venstre.

Bjarne – en blå socialdemokrat
JC opfinder en fiktiv vælger, Bjarne, som repræsentere disse midtervælgere. Bjarne stemte på Nyrup i 90’erne og nu stemmer han på Fogh. Bjarne er ikke dum, og falder derfor ikke for tom spin og kamp om midtervælgerne. Bjarne vurderer fra gang til gang, hvilke partier der er troværdige og som kan løse hans og samfundets problemer. Jvf. JC bliver Bjarne forvirret når de store partier skifter holdeplads, og hvis ikke Venstre er blå og Socialdemokraterne er røde, mister Bjarne tilliden til dem. Derfor skal Socialdemokraterne ikke satse så hårdt på Bjarne (skat og udlændinge), men istedet på deres trofaste og loyale vælgere (Miljø-, social- og ulighedspolitik). Dermed finder Bjarne Socialdemokraterne troværdige og vil næste gang stemme på Helle.

Dette har givet en del debat, da JC jo konkluderer at partiet idag bruger alt for mange kræfter på spin, skat og midtervælgere, istedet for at satse på mange flere nichepolitikområder. En debat som har været pinlig, da alle parter er helt enige i denne sag. Helle Thorning-Schmidt SATSER STORT på velfærd, ulighed og den sociale dagsorden. Det er derfor hun har valgt at sluge store borgerlige politikområder, såsom skat og udlændingepolitik. Men lad nu det ligge. Det handler nok også mest om intern bitterhed, over at JC ikke levede op til alles alt for store forventninger.

Bogen er alt i alt en meget rodet bolchebutik, som jeg alligevel er utrolig glad for at have stående i mit baghovedet og på bogreolen. Er man, som jeg, meget interesseret i partiorganisering, vælgeradfærd, valgkampe og udvikling af de danske partisystem er bogen selvfølgelig et must. Man får indsigt i ting, som Venstre desværre aldrig ville fortælle åbent om.

JCs eget spin-off
At JC så har valgt at lancerer hans bog ved at gå i pressen med en hård kritik af S-ledelsen er vist efterhånden en klassiker, hvis noget så ikke-sexet som en parti- og valgkampshåndbog skal sælges i stor oplag. Men om det giver ham kunder i hans kommunikations og “spin-butik” ved jeg ikke.

Udover denne korte anmeldelse af bogens hovedtræk, har jeg fundet nogle interessante afsnit for min kampagneblog. Derfor vil jeg uddybe et par kapitler fra bogen og lave et par indlæg i den nærmeste fremtid som opfølger på dens udgivelse. Det sker meget sjældent at der udkommer valgkampsbøgerpå dansk, så det koger jeg noget forhåbentligt godt suppe på.

De 228 sider blandede blocher kan købes til en vejl. pris af 249 kr.