”En regnbue af glas” er bog nr. 18 i serien om sydstatspolitimanden Dave Robicheaux. Det er ganske mange romaner med den samme kerne af personer, det samme miljø og de samme typer – både blandt de gode og de onde. Men Burke holder sig fri af klicheerne og leverer endnu en gang en drivende spændende historie.

Den retskafne Robicheaux er kommet op i årene, og han burde være pensioneret for længst. Politiet i Louisiana kan dog stadig bruge ham, og denne gang er det brutale og sadistiske mord på syv unge kvinder, han kobles på. Det minder om en seriemorders værk, men et af ofrene passer ikke ind i mønstret.

Robicheaux og hans ven Clete bider sig fast og trænger længere og længere ind i en labyrint af løgne, manipulation og ondskab. Labyrinten går på tværs af sociale skel, der er den rige sydstatsoverklasse, der er alfonsen og succesforfatteren, som skriver om Syden efter at have været buret inde i et af de mest barske fængsler. Alle er de bundet sammen, men gradvist lykkes det Robicheaux at løse knuderne.

Det viser sig, at en af pigerne er high school-elev, og at hun har noget, som nogle af de lokale meget gerne vil have fingrene i. Nogle af disse lokale har meget tætte personlige bånd til Robicheaux og hans elskede datter. Hun omgås en forfatter fra en af de gamle overklasseslægter og forfatterens psykopatiske ven. Spændingen er konstant stigende frem mod bogens klimaks, hvor såvel datter som farmand er i yderste livsfare. Og måske er det her de mange historier om Robicheaux ender?

Burke kan fremmane stemninger, dufte og landskaber, så de står tindrende klart på siderne. Der er intensitet i personkarakteristikkerne, dialogen er rap, kortfattet og kontant, og det vrimler med skæve eksistenser på begge sider af loven. Det er storartet underholdning og et fascinerende indblik i livet i en af USA’s sydstater.

James Lee Burke, En regnbue af glas, Hovedland, 485 sider, Oversat af Ole Lindegaard Henriksen