”Det føles godt – bare en lille smule menneskelig varme i en kold verden” – det er sidste sætning i denne bog og den indkapsler meget præcist, hvad man som læser har været vidne til efter at have læst denne bog. En kold verden med meget lidt menneskelig varme, hvor vi alle er os selv nærmest og hvor ingen kan forvente at få hjælp, når de er i nød.

Kat er på vej hjem fra arbejde klokken fire om morgenen. Da hun når hjem og har parkeret sin bil på parkeringspladsen ved den boligblok, hvor hun bor og er på vej hen til sin lejlighed, bliver hun brutalt overfaldet. Mange af hendes naboer hører hende skrige og flere af dem ser, hvad der sker neden for deres vinduer, men ingen kommer hende til undsætning. Flere af dem ignorerer, at de overhovedet har hørt noget. Nogle mener, at der må være andre, der ringer efter politiet og at man ikke bør blokere politiets telefonlinjer. Andre ræsonnerer sig frem til, at der må være tale om en ægteskabelig tvist, som man ikke bør blande sig i.

Man ved det her som læser, fordi man følger alle disse mennesker samtidig med at overfaldet finder sted. Vi ved, hvad der foregår inde i lejlighederne, mens Kat kæmper for sit liv, og vi bliver dermed vidne til, hvordan ingen kommer deres nabo til undsætning, selvom de er klar over, at der er noget galt.

Bogen er bygget op omkring en autentisk begivenhed, hvor en kvinde i 1964 bliver brutalt myrdet i Queens og ingen af de angiveligt 38 vidner til overfaldet griber ind. Denne begivenhed førte til teorien om den såkaldte ”bystander-effekt”, der refererer til det paradoksale fænomen, at jo flere der er samlet på ét sted, jo mindre er sandsynligheden for, at vi vil komme hinanden til undsætning.

Det er en barsk bog. For mens Kat kæmper for sit liv, ser hun samtidig sine naboers ansigter i vinduerne og hun forsøger at råbe om hjælp, men på trods af hendes skrig, kommer ingen af dem hende til undsætning. Hvad ville du mon selv gøre? En meget vedkommende bog og aktuel debat.

Ryan David Jahn, Gode naboer, Hr. Ferdinand, september 2011, 310 sider.