Indrømmet: Speedway var ikke lige den sportsgren, der stod højest på min hitliste. Ja, faktisk anede jeg intet om sporten, før jeg sidste sommer havde fornøjelsen af at opleve det danske grandprix i Parken. Men så var jeg også straks solgt, og siden har jeg trofast fulgt transmissionerne på dk4, når de sender de grandprix-serien.

På dk4 er det netop Ib Søby, der kommenterer løbene, og han gør det med sådan en entusiasme og begejstring, at man ikke kan undgå at blive smittet af det.

Speedway er nemlig både en fantastisk live-oplevelse og eminent til tv. Det går stærkt, og selvom der er pauser, så er der action hele tiden. Til gengæld egner speedway sig ikke til bogformatet. I hvert fald ikke i den form, som Ib Søby har præsteret i sin bog, “Speedwayliv”, som udkom i slutningen af 2008-sæsonen.

Søbys begejstring for sporten skriger ud af bogen, men desværre er det mest af alt blevet en bog, der er interessant for Søby selv. Den tager alt for meget udgangspunkt i hans egne oplevelser og små-anekdoter. På den måde bliver en stor del af bogen mest af alt indforstået. Som om Søby skriver til en fanskare, der også synes, det er fedt at stå på sidelinjen onsdag aften, når Slangerup kører mod Holsted.

Det bedste ved “Speedwayliv” er det store fokus på Nicki Pedersen, der bliver relativt tæt portrætteret. Man får indblik i hans karriere fra begyndelsen i Brenderup, opgørene i familien og ikke mindst, hvordan han gennem sin pertentlighed og organiseringsiver har formået at opbygge et team omkring sig, som har gjort, at han nu har vundet tre verdensmester-titler og er godt på vej til at tage flere trofæer.

Hvis “Speedwayliv” skulle være interessant for et publikum, der som jeg er kommet med på vognen efter Nicki Pedersens triumfer, så skulle den være helt anderledes struktureret. De lange kapitler om, hvordan Søby kørte rundt i LA og mødte Penhall eller hans tur til Malaysia for at tale med Speedway Malaysias direktør er bare ikke interessante på papir. Som et tv-indslag på 4-5 minutter i forbindelse med grandprix-transmissioner fungerer det sikkert fint, men ikke i bogform. Det bliver simpelthen for kedeligt, og det er svært at se, hvor Søby vil hen.

“Speedwayliv” er ikke Søbys personlige beretning om et liv med speedway. Det er heller ikke en introduktion til sporten eller et historisk vue ud over en af de få sportsgrene, hvor Danmark i mere end 30 år stabilt har været i verdenseliten. Det er lidt af det hele, og det er en skam. For alle tre bøger havde ganske givet været interessante, hvis de var skrevet hver for sig.

“Speedwayliv” er derfor mest af alt henvendt til entusiasterne. Dem, der kan huske de løb, som Søby fortæller om i detaljerne. Og som synes, det er noget af det mest interessante at diskutere, hvem der burde være udelukket i 16 heat i det polske grandprix i 2003.

Ib Søby: Speedwayliv, 2008, 280 sider, dk4 media. Læs forsmag hos dk4.