”Det besynderlige i at antage andres smerte. Som om vi ligger inde med en større viden om, hvad der gør ondt for andre, end de selv gør. Forventningerne om det smertelige, og hvordan det smertelige virker. Forventningerne om noget omklamrende. Hvor kommer de fra?”

Når sygdom rammer, så rammer det ikke bare den syge, men det rammer også familie og venner. Ens status går pludselig fra at være mor/far, søster/bror, barn eller ven til at være den syge eller til at være den pårørende. Når sygdom rammer, så rammes mange flere end blot den syge, og netop denne situation, hvor man bliver pårørende til en kræftsyg, har mor og datter sat sig for at fortælle om i bogen En knude i brystet – det år vi blev syg. Det år hvor begge rammes af brystkræft og på en og samme tid er den syge og den pårørende.

Bogen er skrevet fra hvert deres synsvinkel, hvor vi får begges erindring om, hvordan undersøgelser, svar og indlæggelser forløber, og dertil den andens ageren, holdninger og følelser dertil. Der bliver ikke lagt fingre imellem, fortællingen fremstår meget rå og ærlig, og parallelt med at de to kvinder skal igennem flere brystoperationer, skæres der også mere og mere ind til benet i forhold til deres relation til hinanden, – og det er ikke altid pænt.

Jeg er ret vild med bogens forside. To bryster, som nærmest ligner to bulleyes eller to trafiklys med henholdsvis rødt eller grønt lys, som stritter ud mod os. Samtidigt er det også disse to øjne, som kaster synet tilbage på beskueren, for hvordan ser du nu på mig, nu hvor jeg er den syge, og du er den pårørende? Der ændres noget hos den syge, når diagnosen falder, og der sker noget hos den pårørende. Hvem er man nu, og hvem er man i forhold til den anden?

Bogen giver et fint indblik i at være kræftsyg, men heldigvis lægger bogen mere vægt på, hvad det vil sige at være pårørende, en gruppe som vi måske har det med at glemme i vores iver efter at helbrede den syge. Det kræver sit at være netop pårørende. Bogen er et fint bidrag til en debat om sundhedsvæsenet, men for denne læser synes jeg, den blev lidt for lang, og jeg sidder lidt uforløst tilbage, efter at sidste side er læst.

Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth, En knude i brystet – det år vi blev syge, oversat af Anne Skov Thomasen, Turbine, 2026, 393 sider.