Så er de fire pensionister i Torsdagsmordklubben igen på spil og har næserne i sporet i deres jagt på endnu en forbryder.

Der er Joyce, den lidt enfoldige sygeplejerske, eksspionen Elizabeth, Ron med fortid i fagforeningslivet og psykiateren Ibrahim. De lever trygt og godt i deres luksuriøse plejehjem, men deres fælles iver efter at efterforske mordsager giver et tiltrængt krydderi til den beskyttede tilværelse.

Forvent heller ikke blod og intenst drama i dette seneste bind, der er igen dømt lun hygge, og så er det hele jo så britisk, så britisk.

Ved bogens start har Joyce travlt med sin datters bryllupsplaner, Elizabeth kæmper med sorgen efter at have mistet sin mand, Ron har familiemæssige udfordringer til op over hovedet, og Ibrahim er stadig optaget af terapeutiske øvelser og anstrengelser for sin yndlingsforbryder. Men ak, en bryllupsgæst havner i alvorlig fare, der er bilbomber og en gigantisk bitcoinformue, som trækker klubben ind i et nyt mysterium. En hensynsløs skurk går efter at få fat i de godt gemte bitcoins, og de fire amatørdetektiver i Torsdagsmordklubben navigerer igen mellem fare, bedrag og tidspres.

Der er som i de foregående bind lidt vel megen hyggepludrende småsnak, men det løfter bogen, at vi denne gang bevæger os i nyt farvand – økonomisk kriminalitet tilsat lidt drab, rænker og intriger. Er man til den lune humoristiske krimigenre uden udpenslet vold og al for megen socialrealisme kan man trygt kaste sig over ”Den umulige formue”.

Richard Osman: Den umulige formue. Cicero/Gyldendal.445 sider, oversat af Marianne Linnberg Rasmussen. Oktober 2025