At tælle til en. At tælle til to. Det tror jeg de fleste kan, men kan man også tælle til lilla? Det kan forfatter Louise Juhl Dalsgaard i hvert fald godt, og hun insisterer dejligt befriende på, at man netop godt kan tælle til lilla, at man godt kan tælle til en farve.

Nogle vil så måske tænke, at det ikke er muligt. Man kan ikke tælle i farver. Vi tæller i mængder med tal og altså ikke i farver, det er da det værste volapyk, det er som at blande pærer og bananer. Men hvor er det befriende at opleve en tekst og en forfatter, som insisterer på at se verden og virkeligheden fra andre synsvinkler end de gængse, for det åbner netop for helt nye perspektiver og overvejelser. Der er noget dejligt rebelsk og nyt over hendes tekster, som sætter tanker og ideer i gang hos læsere, og det er skønt forfriskende.

At tælle til lilla er en meget flot æstetisk bog, som med sin meget minimalistiske og stilistiske forside skriger efter at blive åbnet og læst. Ydersiden er enkel, smuk og skarp, og det samme gør sig gældende for bogens indhold. Efter endt læsning med epilogens fire små ord håber man bare på, at der var mere, for hvor har man været i spændende selskab, og hvor har man fået vendt sandheder på hovedet, hvilket er meget sundt indimellem, for ellers går vi i stå og stagnerer.

Bogen sælges som en essaysamling, men fra mit perspektiv kan den også læses som en fin lille roman med meget autofiktive karakterer. Det er store og vægtige emner, som tages op. Vi gransker, hvad sproget er for en størrelse, for der er jo netop ikke kun det talte sprog, men også kropssprog og tegnsprog, som hun skriver: ”Hån bliver så tydeligt, når det står skrevet i luften.”

Hun undersøger sorg og sorgens væsen, hun undersøger ensomhed, ufrivillig barnløshed, kontrol og kontroltab og dertil også løgnens væsen. ”Løgnen er ikke altid kun en løgn, den kan samtidig fungere som et forsvar, et værn mod en trist virkelighed, et skjul for et brud. En længsel efter noget andet, efter at være en anden.” 

Louise Juhl Dalsgaard lille essaysamling, eller skulle vi kalde det erindringsnedslag At tælle til lilla fortjener mange mange læsere. Bogen er rå, den er tankevækkende, skrap, lige til stregen, – ja den er bare virkelig god! Det er henved noget af det bedste, jeg har læst i år!

Louise Juhl Dalsgaard, At tælle til lilla, Alhambra, 2025, 192 sider.