// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser pĂĄ nettet » Siff Cecilie Mossin: Sig noget smukt
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Siff Cecilie Mossin: Sig noget smukt

Skrevet af den 9. november 2025 – 05:52Ingen kommentarer

Anden gang var lykkes gang. Nogle gange skal man begynde forfra. Det var sådan, jeg havde det med Sig noget smukt af Siff Cecilie Mossin. Jeg fik begyndt, og så lå bogen bare der på bordet med små 30 læste sider. På en eller anden måde kunne jeg ikke rigtig få hul. Sådan fik den lov til at ligge en måneds tid, og så en søndag åbnede jeg den igen og denne gang kunne jeg ikke slippe bogen.

Sig noget smukt er en dejlig vild roman, som dog i et roligt tempo får skrevet både begær, naturens kræfter og menneskelige relationer yderst flot frem. Vi erfarer gennem læsningen at det at leve og være menneske ikke er let. Vi begår fejl, vi snubler og kommer til at skuffe og påføre andre smerte, og at meget vi får gjort og sagt ofte glemmes, når det store regnskab skal gøres op.

”At alle livets hændelser, små som stor, latter og bløde hænders kærtegn, at alt før eller siden vil blive til ingenting. At tiden kan rive store stykker af mening med sig og få et menneske til at spørge sig selv: ’Hvordan er det muligt at komme nogenlunde gennem livet, når så meget falmer?’

Vi møder mor og datter, som er tilbage pĂĄ stedet, hvor det hele tog sin begyndelse. De vender tilbage til det, som skulle være paradis, – derude i skoven, hvor man kunne komme i pagt med naturen. Her vokser Lyng op i et lille samfund, som vel bedst af alt kan betegnes som en form for sekt. Her fĂĄr hun mulighed for at lære livet at kende pĂĄ bĂĄde godt og ondt, for det er jo ofte sĂĄdan med det, som kan synes at ligne et paradis, at der oftest er en slange til stede. En stor dyb sorg hviler over Adam, Lyngs far, og den er med til at skubbe mor Eva ud over kanten.

Langsomt og meget sansende og med enorme veksler på Bibelens historie om Adam og Eva, og dertil legenden om at Adam skulle have haft en tidligere kone ved navn Lilith, berettes der om et nyt syndefald. Fortidens skygger trækker ind over dem, og pludselig er det ikke så rart at være i ’paradis’ længere.

Det tog mig som sagt et par forsøg, inden jeg virkeligt var hooked, men da jeg fandt bogens krog, blev jeg virkelig indfanget i denne fine fortælling om kærlighed, sorg, begær, ulykker og relationer.

Siff Cecilie Mossin, Sif noget smukt, Turbine, 2025, 228 sider.

Der er lukket for kommentarer.