Fortællinger om queer eksistenser i arbejderklassen er ikke nye. Men der er en vigtighed i gentagelsen, i mængden og i vidnesbyrdet om, at det aldrig blot er enkelte stemmer, der taler, men et helt kor af liv, der på tværs af grænser insisterer på retten til at være. Sammen danner de en mur mod glemslen, og Alana S. Porteros Uvaner føjer sig stærkt til dette kor.

Alana S. Porteros roman Uvaner fortæller om Alejandro, der vokser op i et arbejderklassekvarter i Madrid. Som transkønnet pige lærer hun hurtigt, at hun må indordne sig for at passe ind, og igennem romanen får vi historien om de mennesker, der har præget hendes kønsforståelse, identitet og vej mod at blive kvinde.

Noget af det mest interessante er romanens udforskning af Alejandros blik på det kvindelige – et blik fuld af længsel og respekt – sat i kontrast til hendes afsky for det maskuline.

Portero skildrer ikke kun én skæbne, men flere forskellige transpersoners liv, hvilket giver et bredere indblik i de udfordringer, diskrimination og former for modstand, der hersker.

Selvom nogle detaljer kan føles irrelevante, er det netop den dagbogsagtige tone, der giver romanen sin autenticitet. Man får en følelse af at være tæt på et levet liv, hvor selv de små iagttagelser og følelser har betydning.

Uvaner er endnu en vigtig roman, som er barsk, men giver den nødvendige indsigt i, hvor hårdt det er for en stor gruppe mennesker, at få lov til at være den de nu engang er.

Alana S. Potrero, Uvaner oversat af Liv Camilla Skjødt, Gyldendal, 288 sider, August 2018