Vatniksuppe lyder som noget spiseligt, men det er et slangudtryk, der bruges som betegnelse for russisk propaganda eller en rent ukritisk gentagelse af Ruslands verdensopfattelse, ideologi og selvforståelse. Vatnikken er her den person, som medvirker til at formidle Kremls linje – ’suppen’ af desinformation, konspirationer og prorussisk retorik.

Det forklarer de to forfattere bag ”Vatnik Suppe. En håndbog i russisk desinformation”. Og der er i den grad tale om en håndbog. Den formidler pædagogisk og lige ud af landevejen, hvordan Rusland fører en informationskrig på en kampplads, der er rykket ind i vores dagligstuer. Det er her, på vores tv-skærme og på de sociale medier, at forskellige aktører forsøger at skabe handlingslammelse eller undergrave vores tillid til demokratiet, som orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen forklarer i sit fine forord til bogen.

Læseren kommer i tre overordnede kapitler med på en rundtur, hvor der både gives lynkursus i sociale medier og postfaktuel politik, vi møder de falske russiske narrativer om blandt andet Ukraine, det dekadente Vesten og Volodymyr Zelenskij, og så præsenteres vi for de 99 vigtigste vatniks på lidt over 200 sider.

Her kommer vi både til USA, Storbritannien, Frankrig og selvfølgelig Rusland. Blandt vatnikkerne er journalister, politikere, podcasters, økonomer, soldater og nogle få musikere, heriblandt Roger Waters fra Pink Floyd. Hver enkelt vatnik præsenteres, vedkommendes baggrund beskrives, og der er fokus på motiver og hvilke narrativer, den enkelte propaganderer for.

Gennemgangen af vatnikkerne er skrevet med sprogligt overskud og giver et solidt indblik i den gennemgribende kynisme, finansielle grådighed og foragt for begreber som fakta og sandhed, der gennemsyrer mange af personerne i den sammensatte flok. Nogle af dem er betalt af den russiske stat, andre er forgiftet af en lind strøm af russisk desinformation og tror på de dominerende narrativer, og endelig er der en gruppe som desperat søger vej til rigdom, status og internetberømmelse. Det er underholdende, men også trist læsning, ikke mindst på grund af den kynisme og menneskeforagt, som disse vatnikker og den russiske stat udviser.

Forfatterne skriver konkluderende, at Kremls hybridkrig bedst kan beskrives som en kræftsvulst, der vokser og spreder sig aggressivt, hvis den lades i fred. Bogen, og den ene af forfatternes forskning, er et forsøg på at udvikle en modgift mod desinformationen og bestræbelserne på at skabe frygt og splittelse. I denne kamp er forfatterne oppe mod en mægtig fjende, men de har uden tvivl formået at give deres læsere en dosis sund skepsis og et apparat til at forstå metoderne, budbringerne og hvad der er på spil.

Pekka Kallionemi og Morten Hammeken, Vatnik Suppe. En håndbog i russisk desinformation, Forlaget KleArt, 320 sider, april 2025