Connellys hovedperson, den hårdkogte og antiautoritære efterforsker Harry Bosch, er gået på pension, og hans helbred skranter. Derfor kommer hans partner Renee Ballard ti at fylde mere og mere i den populære serie, og hun er en stærk afløser for Bosch. Som dog heldigvis fortsat får lov til at spille en rolle.

Ballard har opbygget en ny enhed i Los Angeles politi, en enhed der arbejder med åbne sager – de uopklarede og henlagte forbrydelser. Her trækker hun på frivillige og pensionerede politifolk. En dag får de et hit på en DNA-forbindelse mellem en ung mand og en seriel voldtægtsforbryder og -morder, der huserede for tyve år siden. Men der er noget helt galt, for ham de har i sigtekornet, er for ung til at have begået forbrydelserne. DNA-sporet peger videre mod et familiemedlem til den unge fyr, men Ballard og teamet må træde varsomt, for vedkommende er højt på strå i Los Angeles’ retssystem.

Ballards arbejde bliver ikke lettere af, at hun har fået stjålet sit politiskilt og sin pistol fra sin bil, mens hun dyrker sin store passion – at surfe på Stillehavsbølgerne, der ruller ind mod de californiske strande. Af frygt for at blive suspenderet indrapporterer hun ikke tyveriet, men efterforsker det i det skjulte med hjælp fra Bosch. Tyveriet har bånd ind til en højreorienteret gruppe, der naturligvis ikke har rent mel i posen, og Ballard sætter livet på spil, for at få skilt og pistol tilbage.

Boschs datter Maddie har påbegyndt en karriere i politiet og slutter sig til Ballards afdeling for uopklarede sager som frivillig. Hun håber på at få et eventuelt gennembrud, som kan bane vejen for hendes drøm om at blive efterforsker. Helt overraskende kommer Maddie på sporet af en af Los Angeles’ mest berømte uopklarede sager. Et grusomt mord på en 22-årig kvinde i januar 1947, også kendt som sagen om Black Dahlia. Det er et dristigt træk fra Connelly, idet mordet i en årrække har været genstand for enorm interesse, konspirationsteorier og amatørdetektivers glødende engagement. Men Maddie mener at have den endegyldige teori og gerningsmand.

”Ventetiden” er helt uomgængelig for fans af Bosch-serien. Som i mange andre af Connellys krimier balanceres der sikkert mellem flere forskellige handlingsspor. Lag for lag skrælles af og gradvist nærmer man sig afklaring uden at læseren farer vild. Det er stilsikkert gennemført, så bogen føjer sig til listen af de mange fremragende læseroplevelser, Connelly i en årrække har tilbudt krimielskere.

Michael Connelly: Ventetiden. KLIM. 385 siden. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose. Februar 2025