Jonas Reppels anden digtsamling, Spædgry, kredser om det at blive forælder og de tanker og følelser, der opstår i takt med, at et nyt liv vokser frem. Det er en samling, der ikke blot handler om den umiddelbare glæde ved at få et barn, men om de refleksioner, det sætter i gang – både om én selv, ens egen opvækst og den verden, barnet bliver født ind i.

Som nybagt mor genkender jeg tydeligt, hvordan det at få et barn ikke nødvendigvis skaber nye følelser, men snarere forstærker dem og giver dem et nyt perspektiv. Reppel formidler en uro, en tvivl og en vrede, som ikke må gives videre til barnet, men som alligevel ikke kan ignoreres. Vreden over samfundsmæssige uligheder, økonomiske bekymringer og politiske beslutninger smelter sammen i digtene og vidner om et jeg, der kæmper med at finde fodfæste i sin nye rolle som forælder. Stilen er ligetil, prosa, nærmest tankestrømme, som afspejler flakkende tanker og sind.

Økonomi bliver et centralt emne, fordi ønsket om at kunne forsørge sit barn og give det de bedste muligheder er en grundlæggende følelse hos enhver forælder. Digtsamlingen placerer sig derfor i både arbejder- og omsorgslitteraturen, da den både rummer et blik på social arv og et opråb mod de vilkår, som skaber utryghed for de kommende generationer.

Spædgry balancerer mellem det personlige og det universelle. På den ene side føles digtene som et afløb for jegets vrede og frustration – en måde at kanalisere de tanker, der ellers kunne have sat sig i kroppen. På den anden side er det netop de universelle refleksioner om forældreskab og verdens tilstand, der måske gør, at digtsamlingen ikke sætter sig helt fast i én. Det er følelser og bekymringer, som mange, med og uden børn, vil genkende, men jeg tvivler på, om den vil ramme dem, der endnu ikke står i samme situation. Når det er sagt, så skriver Reppel sig ind i en snæver genre i litteraturen, om rollen som far, som jeg gerne vil se endnu mere af.

Reppel skriver skarpt og vedkommende. Spædgry er ikke en digtsamling, der kommer med en konklusion eller giver et entydigt svar. I stedet bliver det en spejling af den forvirring, uro og kærlighed, der følger med det at blive forælder.

Jonas Reppel, Spædgry, Antipyrine, 184 sider, februar 2025