”Jeg havde aldrig en chance, vel? Det troede jeg bare, at jeg havde”, siger Roy.

Roy er dømt for en forbrydelse, han ikke har begået. Han er mand, han er sort, og han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. På egen krop mærker han, hvordan den nedarvede uretfærdighed for sorte mennesker stadig lever i bedste velgående i nutidens USA.

For ingen sorte mænd kan for alvor være trygge i USA.

Celestial og Roy var ellers unge, nygifte, uddannede og fulde af mod på livet, men fremtidens drømme knuses for det unge afroamerikanske par, og i stedet for at tage hul på en tilværelse som ægtepar, reduceres deres relation til en brevveksling, mens Roy afsoner sin straf, og Celestial forsøger at leve uden for murene.

Kan deres ægteskab holde til det?

Kapitlerne har skiftende synsvinkler, og vi følger hhv. Celestial, Roy og Celestials barndomsven André, mens deres liv udfolder sig og de kæmper mod hvad der føles forgæves.

Det hele er så tragisk og uløseligt og spild af liv. Og det er hjerteskærende at vide, at det ikke blot er fiktion, men virkeligheden for et helt samfund af sorte mennesker, der ikke kan leve frit i The Land of the Free, Home of The Brave.

En amerikansk tragedie er lige, hvad det er.

Kan varmt anbefales.

Tayari Jones: En amerikansk tragedie, Lindhardt og Ringhof, januar 2025, oversat af Betty Frank Simonsen, 323 sider.