Debutromanen, Bamberg Blues, af Mikas Lang, er en stærk og hjerteskærende fortælling om identitet, tro, kærlighed og kampen for at finde sin plads i en verden, der ikke altid giver plads.

Romanen følger Hilbert, en “uægte” afrotysk dreng, der vokser op i efterkrigstidens Tyskland. Han oplever afvisning og diskrimination fra samfundet, men finder trøst og tilhørsforhold i kirken, et sjældent sted, hvor han ikke bliver stødt væk.

Lang skildrer på fineste vis, hvordan tro, seksualitet, maskulinitet og racisme flettes sammen i Hilberts liv. Fortællingen balancerer mellem de store eksistentielle spørgsmål og de helt nære, intime øjeblikke, hvilket gør den oplagt til læseklubber, hvor dens mange facetter og dilemmaer kan nuanceres og diskuteres. Nogle vil måske mene, at temaerne – tro, seksualitet, moral og klasse – er velkendte, men Bamberg Blues viser, at de fortsat er både relevante og vigtige.

Romanen skal lige i gang, men når først fortællingen folder sig ud, er det svært at lægge bogen fra sig. Kærlighed og sorg er to store temaer og dermed sameksisterer både det smukke og det grumme på bedste vis. Der er klare paralleller til forfattere som Thomas Korsgaard og Édouard Louis, men hvor deres værker ofte bærer præg af socialrealisme, har Bamberg Blues en mere skønlitterær tilgang til sin fortælling. Klassekampen er underspillet, men stadig til stede som en understrøm i Hilberts liv.

Særligt behandlingen af tro og seksualitet står stærkt. Hilberts begær og spirende queerseksualitet kommer i konflikt med den kristendom, der ellers har været hans tryghed og fundament. Lang skildrer denne spænding med en nænsomhed og forståelse, der gør romanen både smuk og smertefuld.

Jeg ønskede ikke, at romanen skulle slutte, og sidder tilbage med en følelse af, at Bamberg Blues har sat sine spor, som en af de læseoplevelser jeg vil huske og tænke tilbage på. Det er en bemærkelsesværdig debut, og jeg glæder mig til at se, hvad Mikas Lang skriver næste gang.

Mikas Lang, Bamberg Blues, Gutkind, 254 sider, februar 2025