// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jesper Wung-Sung: Hans Christian
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Biografi, Roman

Jesper Wung-Sung: Hans Christian

Skrevet af den 15. august 2024 – 05:28Ingen kommentarer

Historien om et helt særligt barn der fødes og vokser op i Odenses fattigkvarter og bærer navnet Hans Christian Andersen, lyder som noget man har hørt før.

Alligevel er det som om, man hører historien første gang, når den som her skrives af Jesper Wung-Sung.

For den er noget helt særligt – historien om den unge Hans Christian. En sær, ranglet knægt. Sart og med en forestillingsevne der gør, at han kan være til i denne verden, der ofte truer med at ødelægge ham med sit grove sprog, uhumske tankegang og mangel på begejstring for de fine detaljer i tilværelsen.

For det er jo det denne særlige dreng kan, – drømme, fantasere og forestille sig hvordan verden kan se ud. Og gang på gang forfærdes han over, at andre mennesker ikke nødvendigvis kan se det samme. Han udsættes for grove drillerier og det er helt uforståeligt for ham.

Han insisterer på at fortælle, lege, synge højt, ofte helt uden situationsfornemmelse og det er det Jesper Wung-Sung formår at formidle helt formidabelt.

Jeg skulle lige komme mig over sproget i den første del af historien, men det giver mening, at det er skrevet på den måde.

Jeg læste bogen over en længere periode. Holdt lidt pauser ind imellem, men havde lyst til bare at læse derudaf. Men det er sådan en bog, der fortjener at blive holdt lidt hen, så man glæder sig til at få den i hænderne fra gang til gang.

Det er en virkelig god bog – men ak, alt for kort.

Bogen er skrevet af vidunderlige Jesper Wung-Sung, der er forfatter til en lang række bøger for børn, unge og voksne. Han har modtaget en lang række af priser og er medlem af Det Danske Akademi.

Jesper Wung-Sung, Hans Christian, Politikens Forlag, 319 sider, 2024

Der er lukket for kommentarer.