Gæsteanmeldelse af Anna Skyggebjerg

Det er kærlighed ved første blik, da Maria Helleberg møder Jørn på Rosenborg Slot. Hun er en kendt forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand og har læst alle hendes bøger. De to deler en glødende interesse for historie, rejser og musik, og der på slottet indleder de en samtale, der først stopper tyve år senere, da Jørn dør af sygdom. Dette altopslugende kærlighedsforhold og sjælefællesskab har Maria Helleberg nu skrevet om i bogen “Kold maj.”

Maria og Jørn oplever begge, at først, da de møder hinanden midt i livet, bliver de forstået og elsket for alt, hvad de rummer. Indtil mødet med Maria har Jørn især måttet skjule, at han holder af at gå i kvindetøj. Med Maria kan han være sig selv, få hjælp til at købe lingeri og opleve, at Maria elsker den blide mand, han er, når han er klædt som kvinde. De omfavner deres særlige liv og får lavet et navneskilt til hoveddøren: “Sabine & Maria,” står der. Og Jørn får tilføjet “Holger”, navnet på deres hundehvalp.

Men det bliver ikke tyve år uden knaster. For Jørn lever i mange år i et kærlighedsløst, alkoholiseret ægteskab, som han ikke tør bryde ud af, selvom han bor sammen med Maria. Hans jalousi er et syreangreb. Og mod slutningen af livet, bliver han bitter over sit forfald, han isolerer sig, begynder at drikke for meget – og han og Maria skændes. Det er uskønt, smertende og vedkommende.

Jeg tænker, at fans af Maria Hellebergs enorme forfatterskab vil synes, det er interessant at lære den private Maria Helleberg at kende. Eller også vil de ikke? For bogen er vitterligt meget privat, og nogle gange vil man måske gerne bevare det billede af en forfatter, man har skabt sig gennem læsningen af hendes fiktion og de mange professionelle forfatter-interviews i medierne. Nogle læsere vil nok få mere, end de havde ønsket sig, med billedet af Jørn og Maria, der dyrker sex på Kunstindustrimuseets unisex-toiletter, mens japanske turister står udenfor og hamrer på døren.

Jeg elsker, når en forfatter tør dele ud af sit eget liv, så det er ikke detaljen fra Kunstindustrimuseet, der får det til at krympe sig i mig. Det er mere alle de betydningsløse detaljer: Hvor Holger sked og tissede, den dag, Maria og Jørn fik ham; hvad Maria og Jørn gør med de tomme dåser og flasker, efter de har været sneet inde i et sommerhus på Mols. Den slags banaliteter er der mange af, og det er faktisk synd for en fortælling, der netop ikke er banal, men tvært imod dyb og inderlig.

Maria Helleberg, Kold maj, Gyldendal, November 2023, 263 sider.