// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Gabrielle Zevin: I morgen og i morgen og i morgen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Gabrielle Zevin: I morgen og i morgen og i morgen

Skrevet af den 27. december 2023 – 05:23Ingen kommentarer

Gabrielle Zevins roman “I morgen og i morgen og i morgen” er en dragende fortælling, der indfanger læseren med sin særlige skildring af et dybt venskab, vævet sammen af kærlighed, passion, kreativitet og arbejde, i skabelsen af videospil.

På overfladen er dette en historie om Sam og Sadie, to unge mennesker, der deler en passion for computerspil og finder sammen gennem dette fælles interessefelt. De bliver med tiden spiludviklere og bruger hver dag sammen på deres fælles interesse. Men undervejs i romanen, går det op for en, at den strækker sig ud over den typiske kærlighedshistorie. Den udfordrer normer og forventninger til kærlighed, og hvad en kærlighedsfortælling er, ikke blot mellem de to hovedpersoner, men også mellem de andre karakterer i fortællingen.

Som læser bliver man tiltrukket af romanens evne til at udfordre gennem hele fortællingen. Det er en page-turner, der tilbyder et indblik i en verden, hvor de fleste kender produktet og slutresultatet (spillet), men aldrig har overvejet den kreative proces der ligger bag. Indblikket i denne proces fører dog også til frustration, som opstår når man læser om et spil, man ikke kan spille, men det fungerer som en intelligent måde at engagere og pirre læseren på.

Zevin mestrer kunsten at skabe protagonister, der føles autentiske og levende. Sam og Sadie er ikke bare lette at holde af, men de er også dybt menneskelige med deres fejl, misforståelser og jalousi. Gennem deres historie udforsker romanen temaer som jalousi, smerte, manglende kommunikation og de kort vi har fået tildelt i livet.

Denne roman handler ikke kun om videospil. Det er et levende portræt af to menneskers liv, der udvikler sig gennem venskab, kollegaskab, op- og nedture, kærlighed og fiaskoer. Det er denne dybde, der gør karaktererne og deres historie så vedvarende i læserens sind.

Zevins fortælling efterlader et varigt indtryk på læseren. Karaktererne forbliver i tankerne længe efter sidste side er vendt. Man opbygger nærmest et ‘para-socialt’ forhold til dem og føler et smilende savn, når bogen er afsluttet. Det er denne evne til at skabe vedvarende forbindelser med læseren, der gør denne roman særlig og universelt tiltalende, uanset interesse eller erfaring med videospil.

“I morgen og i morgen og i morgen” er ikke blot en roman om spiludvikling; det er en dybtfølt fortælling om menneskelige relationer, opvækst og de livet mange facetter.

“I morgen og i morgen og i morgen” vandt Goodreads choice award 2022 for bedste fiktion og af gode grunde.

Gabrielle Zevin: I morgen og i morgen og i morgen, oversat af Randi Bjerre Høfring, Alpha forlag, 538 sider, udgivet på dansk september 2023

Der er lukket for kommentarer.