// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Michael Hornung: Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Kunst

Peter Michael Hornung: Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle

Skrevet af den 2. september 2023 – 05:59Ingen kommentarer

Jeg er ret begejstret for den nye udgave af Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle af Peter Michael Hornung.

Bogen er en lettilgængelig introduktion til kunstens historie og vi bliver taget med lige fra hulemalerierne til Olafur Eliason.

Bogen er lige til at gå til med gode tekster og skønne tegninger og den kan læses fra start til slut eller bruges som opslagsbog.

Vi præsenteres for kunstnere som Jean-Michel Basquiat, Pia Arke, Yayoi Kusama, Giacometti og selvfølgelig alle de gode gamle drenge (fra dengang kunstnere primært var mænd).

Vi indføres fint i forskellige perioder og bogen repræsenterer et bredt udsnit af kunstneriske genrer. Bogen er udelukkende illustreret med tegninger og det skaber en nysgerrighed efter at se mere til de forskellige værker og opsøge værkerne ude i den virkelige verden.

Bogen gør kunsten tilgængelig i stedet for noget der er fint eller fremmedartet. Bagerst i bogen er en god og brugbar ordliste der forklarer begreber og her findes også et navneregister så bogen kan brugs som opslagsværk.

Kunstens tidslinje i starten af bogen er også en god guide til, hvor og hvornår det hele skete. Alt i alt en ret fin bog der gør sit for at holde liv i kunsten og man mærker tydeligt forfatterens begejstring for kunstens verden.

Bogen er skrevet af Peter Michael Hornung, der er kunstkritiker og kunsthistoriker på dagbladet Politiken. Bogen udkom første gang i 2014 og denne er den fjerde udgave med 90 ekstra sider og 50 nye tegninger. Tidstavle og ordliste er også nyt og fungerer rigtig godt.

Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle, Peter Michael Hornung, Strandberg Publishing, 2023

Der er lukket for kommentarer.