Det virker helt surrealistisk, at cirka 40.000 mennesker hvert år bliver dræbt af skydevåben i USA. Det er massemord, drab, selvmord og vådeskud, der fælder alt for mange amerikanere hver dag.

Med cirka 400 millioner våben i omløb er det måske ikke så mærkeligt, men hvorfor sker der så lidt for at begrænse adgangen til skydevåben? Hvorfor har det ingen konsekvenser, at børn og unge gang på gang nedskydes på skoler og i kirker? Og hvordan er våben blevet så fasttømret en del af USA’s kultur og historie? Det giver Paul Auster et bud i sit essay ’Nationens blod’.

Et tillæg til forfatningen er blevet fortolket i retning af, at alle amerikanere har en grundlæggende ret til at bære våben. Sammen med nationens blodige og voldsomme historie med udryddelse af den originale befolkning, med revolution, borgerkrig, krig mellem racerne, krig i andre lande er der masser af grunde til at våben er overalt. Der er den magtfulde våbenlobby, National Rifle Association, der er Hollywoods omskrivning af historien i westernfilm, der forherligede de seje cowboys og deres revolvere og rifler. Paradoksalt nok er netop den periode en af de mere fredelige i historien, idet adgangen til våben var langt mere reguleret end i dag. Når cowboyen kom ind fra prærien, deponerede han sine våben, og fik dem først igen, når han forlod byen, fortæller Auster.

Et måske lidt overraskende aspekt er, at den sorte borgerrettighedsbevægelse har været medvirkende til den særdeles liberale våbenlovgivning. De Sorte Pantere kæmpede i slutningen af 60’erne imod den stramme våbenlovgivning i Californien. Loven krænkede deres ret til selvbeskyttelse.

Det argument er siden blevet helt centralt i våbenlobbyens kamp mod lovgivning, der vil gøre det sværere at få fat i våben. Det er jo ikke våbnene, der dræber. Det er mennesker, der dræber, og de mennesker, som gør det, skal holdes nede – ved våbenmagt, naturligvis.

Auster forsøger at bevare en vis optimisme for fremtiden med et håb om bedre tider. Men når man ser hans beskrivelse og analyse af, hvorfor skydevåben er så udbredt, både rent fysisk, men også i den amerikanske selvforståelse, er det svært at se, hvordan det skulle kunne ændre sig.

Paul Auster: Nationens blod. Fotografier af Spencer Ostrander. Lindhardt og Ringhof. 130 sider, oversat af Rasmus Hastrup. Februar 2023