// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Zoulfa Katouh: Så længe citrontræerne gror
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Zoulfa Katouh: Så længe citrontræerne gror

Skrevet af den 14. januar 2023 – 06:19Ingen kommentarer

Ville du blive i dit land med livet som indsats hver eneste dag, fordi du var en af de få tilbage, der kunne hjælpe krigens ofre?

Eller ville du ligesom så mange andre flygte ud af landet, fordi din svigersøster er højgravid og du har lovet din bror at passe på hende?

De færreste af os er udsat for et så stort dilemma, særlig i et land som Danmark og det kan være svært at sætte sig ind i. Men i romanen får vi dilemmaet helt ind under huden, i en utraditionel page-tuner, der giver krigen i Syrien nye dimensioner, som er langt fra det Syrien vi kender fra nyhederne. For når vi tænder fjernsynet og åbner avisen, er den enkelte flygtning ofte et tal, en byrde, som koster staten penge. Men i Zoula Katouch roman får vi indblik i den sande udstrækning af det dilemma, det er at blive eller flygte, når ens land er i krig.

Så Længe Citrontæerne Gror handler om en ung syrisk kvinde, som egentlig kun var i gang med en farmaceutuddannelse, men pga. udvandring og ressourceknaphed er blevet ’forfremmet’ til kirurg. Hun står i dilemmaet mellem at blive og kæmpe for sit hjemland og hjælpe dets ofte, eller at flygte med sin højgravide svigersøster for at få hende i sikkerhed. De første halvfjers sider i bogen er så barske og hårde, at jeg måtte lægge den fra mig efter få sider. Men størst af alt er kærligheden. Den bliver lystpunktet og håbet i den ellers barske historie, og resulterer i, at man tolerer at læse om den evige død og ødelæggelse, som fortsat eksisterer gennem bogens handling.

Selvom bogen er en page-turner, er den krydret med en rigt billedsprog, der giver den skønhed på trods af den forfærdelige virkelighed der udspiller sig: ”Den syriske hær er en kræft i kroppen ikke bare en vorte”. Derudover udtales dilemmaet der foregår inde i protagonisten, ved at hun ser en mandlig skikkelse, Kwarf, som repræsentation for de tanker der taler for at flygte. Det fungerer som en spændende måde at få den indre dialog i spil og gør bogen endnu mere levende.

Romanen er et konstant frem og tilbage: bliver hun eller tager hun afsted? Og hvad med kærligheden? Man fristes til at læse de sidste sider fordi dilemmaet er så stort, at det kan mærkes fysisk i kroppen. Og selvom det er omdrejningspunktet for bogen, så er hverdagen i Homs fyldt med så mange udfordringer, bare det at finde mad kan være svært, så man får som læser ’meget for pengene’.

Så Længe Citrontræerne Gror er en bog alle burde læse for at blive mindet om, hvilken skæbne de mange syrere er flygtet fra. Det er en bog, som jeg kommer til at kunne huske længe, som jeg allerede har anbefalet flere, og som jeg vil tænke tilbage på, når jeg mindes de bøger jeg læste i 2022.

Zoulfa Katouh, Så længe citrontræerne gror, September 2022, 424 sider, Gyldendal, På dansk ved Betty Frank Simonsen.

Der er lukket for kommentarer.