“Cogito, ergo sum”, således skulle filosoffen Descartes have sagt i tidernes morgen, hvilket betyder ’Jeg tænker, altså er jeg.”

Og efter at have læst Steiner Bragis science fiction-roman Forstyrrelsen, står det tilbage som en tanke i mit sind, kan jeg være sikker på at være? Jeg er i hvert fald blevet revet godt og grundigt rundt i manegen, og står måske tilbage med flere spørgsmål end svar efter endt læsning, for hvad er virkelighed, hvad er sandhed, og hvad er mennesket i alt dette?

Året er 2034, og verden har spaltet sig i to forskellige dimensioner, forstyrrelsen og omverdenen. De to dimensioner har berøring med hinanden midt i Reykaviks centrum. Forskere, militær og verdenssamfundet forsøger at finde ud af, hvad det er, som er hændt, hvad rummer denne dimission, som kaldes forstyrrelsen?

Psykologen Halla, som har forsket i rumvæsener og sekter, sendes ind i forstyrrelsen med opgaven om at finde agenten F, som har sendt et nødråb afsted, hvorefter hun er forsvundet sporløst. Nu begynder den vilde jagt og eftersøgning med agenter, hemmelige opgaver, selvmordspiller i mundvigen, blindgyder, mord, ny information og forskning, som giver flere spørgsmål end svar.

Jeg tror aldrig, jeg har læst noget lignende. Det er hæsblæsende, samtidig med at der leges med ens mindset. Ligesom man tror, at man har regnet den ud, så bringes der nye ting på banen, vi hører om kvantefysik, bevidsthedspsykologi, artificial intelligens, sorte huller, computerspil og meget mere.

Er man til science fiction-genren, så er Steiner Bragis bog et godt og spændende bud. Fascinationen af, hvad vi kommer af, og hvor vi skal hen, er altid spændende at beskæftige sig med, hvis man tør. Selv siger forfatteren om bogen: ”Hvordan beskriver man det, der sker, når et menneske bevæger sig fra én verden over i en anden, og der ikke er nogen vej tilbage?”

Steiner Bragi blev indstillet til Nordisk Råds Litteratur Pris for netop Forstyrrelsen.

Steiner Bragi, Forstyrrelsen, Screaming Books, 2022, oversat af Rolf Stavnem, 342 sider.